45.992 biler

Læs mere om Mitsubishi her

Mitsubishi Outlander
Nyhed

Er plugin-hybrider de nye miljøsyndere

Er plugin-hybrider lige så gode og rare, som vi går og tror? Ikke hvis du spørger miljøorganisationen Transport & Environment. En undersøgelse viser, at plugin'erne udleder op til otte gange mere end opgivet.

Læs nu
Mitsubishi
Nyhed

Farvel til diamanten - Mitsubishi stopper

Mitsubishi sætter lanceringen af nye modeller i Europa på pause. Men salget fortsætter indtil videre med de nuværende modeller. Og måske kommer de tilbage, når pengekassen igen er tung.

Læs nu
Mitsubishi L200
Anmeldelse

Mitsubishi L200 2,4 DI-D

Et af de mærker, der altid har haft fokus på pickup markedet, er Mitsubishi. Deres L200 har en helt fast fanskare, som nægter at skifte til andre mærker. Det er dog ikke nok for Mitsubishi, som med seneste generation af L200 ønsker at vise, at de sagtens kan følge de nyeste trends og derved også hente nye kunder til.

Læs nu
Mitsubishi Motors er en japansk virksomhed, der sælger deres biler globalt. Virksomheden er en del af Mitsubishi Group, som er et såkaldt virksomhedskonglomerat. Det vil sige, at en moderkoncern ejer en række selvstændige og forskellige virksomheder, som deler varemærket og arven fra Mitsubishi. Under Mitsubishi Group findes Mitsubishi Motors, som er en succesfuld japansk bilfabrikant kendt for deres biler i højeste kvalitet. Mitsubishi står konkurrencemæssigt stærkt inden for pick-up trucks, 4WD-teknologi og de populære SUV biler. De er mest kendt for disse kompakte biler, SUV biler og terrængående køretøjer, der primært er målrettet privatforbrugere. Det japanske bilmærke sælges i Danmark og internationalt i mere end 160 forskellige lande verden over. I dag kan du købe den populære Mitsubishi Space Star samt modellerne Mitsubishi ASX, Mitsubishi Outlander, Mitsubishi Eclipse Cross og Mitsubishi L200 som fabriksnye modeller. Mitsubishi tilbyder også fem års garanti på flere af deres modeller, såfremt de ikke har kørt mere end 100.000 km. Brugtvognsmarkedet for det japanske bilmærke er dog også rigtig stort, og du kan spare mange penge, selv hvis bilen blot har kørt nogle få kilometer. Den eftertragtede Mitsubishi Lancer kan ikke længere købes som fabriksny, men den kan købes brugt til mange forskellige prisniveauer.

Oprindeligt var den japanske bilproducent etableret som en shippingvirksomhed. Yataro Iwasaki var manden bag den succesfulde virksomhed, og historien starter helt tilbage i 1870. Virksomheden gik ind i kulmineindustrien for at skaffe kul til skibene. Af regeringen købte de et skibsværft, der skulle reparere deres skibe. Derudover startede de en forsikringsforretning, der skulle forsyne shippingvirksomheden. Erfaringerne fra shippingen gjorde det muligt for virksomheden også at etablere handelsvirksomheder. Den japanske virksomhed spillede en væsentlig rolle i hele moderniseringen af Japans industri. De var både en stor del af hele kulmineindustrien og indgik i brancher som byggelse af skibe, banker, forsikringer samt handel og varehuse. Mitsubishi var en stor del af Japans økonomiske vækst og modernisering i 1950’erne og 1960’erne. Den innovative japanske virksomhed udvidede deres erhvervsområder, som var under eksponentiel teknologisk udvikling. Det resulterede i nye samarbejder inden for områder som luftfart, datakommunikation, rumforskning og meget mere. Mitsubishi er altså meget mere end bare en bilfabrikant. De producerede allerede biler fra år 1917, og selvom salget svigtede på deres to første modeller, gav de ikke op på deres arbejde i bilindustrien. I 1960 introducerede de deres første model, der endte med at blive deres første masseproduktion. Det var den lille Mitsubishi sedan 500, der satte gang i virksomhedens vækst på markedet for biler. I 1970 udvidede de deres succes, da de begyndte at sælge deres biler i USA. Dette var starten på en række alliancer med andre bilproducenter som Volvo, Peugeot, Citroën, Volkswagen og mange flere.

Navnet Mitsubishi består af to dele. “Mitsu” betyder “tre”, og “hishi” som er blevet til “bishi” betyder “rombe”. Den japanske virksomheds logo er, som navnets betydning indikerer, designet som tre diamanter, der er forbundet i midten. Det startede med to røde rombeformede diamanter, der henviste til virksomhedens grundlægger, Yataro Iwasaki og hans første arbejdsgiver, Tosa Clan. De to rombeformede diamanter understøttede så den tredje, der var et symbol på succesen for den industrielle gigant. I 1964 ændredes formen på diamanterne en smule, men logoet har været det samme lige siden. Det siges også, at det japanske logo symboliserer integritet, pålidelighed og succes, fordi de tre diamanter er forbundet i midten. Virksomhedskonglomeratet Mitsubishi Group knyttes sammen af tre principper. Det første, “Shoko Hoko” betyder fælles ansvar over for samfundet. Det andet princip, “Shoji Komei” er også japansk og betyder integritet og retfærdighed. Det tredje og sidste princip, “Ritsugyo Boeki” betyder global forståelse gennem forretning.

Indlæser..