2004 blev et nyt rekordår for Audi

Audi satte endnu engang salgsrekord i 2004. På verdensplan steg Audis salg 1,2 procent til 779.441 biler. Det er dermed lykkes Audi at øge sit salg elleve år i træk.

Efter et imponerende 2003, hvor Audi Danmark opnåede en markedsandel på 3,13 procent, var forventningerne til 2004 store. Og forventningerne blev indfriet og mere til. Audi kan igen præsentere en ny salgsrekord. Med 4.030 solgte biler i 2004 - svarende til en stigning på 34% i forhold til 2003 – opnåede Audi en flot markedsandel på 3,32%. Specielt den ny Audi A6 Limousine har haft sin andel af succesen med 792 solgte siden introduktionen på det danske marked i maj sidste år. Peter Böckel, direktør Audi, Danmark udtaler: ”Det meget tilfredsstillende resultat for Audi i Danmark i 2004 kan bl.a. tilskrives introduktionen af den nye Audi A6 i maj måned, hvor denne model udgjorde mere end en femtedel af det totale Audi salg på godt og vel 4.000 biler. Med introduktionen af den nye Audi A3 Sportback og Audi A4 i efteråret 2004 og den kommende introduktion af A6 Avant til april lover også salget for 2005 godt.

Udover Audi A6 Avant vil en ny udgave af den længe ventede Audi RS4 blive introduceret herhjemme sidst på sommeren. I løbet af året vil Audi stille og roligt løfte sløret for SUV’en Audi Q7.