Ved en ceremoni den 28. januar erklærede Dr. Ing. h.c. F. Porsche AG officielt deres nye Porsche Museum for åbent. Det nye Porsche Museum har til huse på Porscheplatz ved siden af fabrikken i Stuttgart-Zuffenhausen og i sin åbningstale understregede Dr. Wendelin Wiedeking, bestyrelsesformand for Porsche AG, betydningen af det spektakulære bygningsværk. "Det er vores nye visitkort på Porscheplatz. Ved dette mødested, byder Porsche nationale som internationale kunder velkommen sammen med gæster fra hele verden, der ikke nødvendigvis selv ejer en Porsche, men blot deler samme passion og entusiasme for mærket. I skærende kontrast til bygningens modige arkitektur der afspejler individualiteten og selvsikkerheden i fremtiden for Porsche selv, står udstillingens historiske biler, der er klar til at rulle ud på vejene hvert øjeblik, som symbolet på Porsches mindeværdige historik."

Der er 5.600 kvadratmeter udstillingsplads i det nye Porsche Museum og den moderne bygning har således plads til at udstille cirka 80 historiske biler og mere end 200 nøje udvalgte gentande fra firmaets historie. Museumsbygningen indeholder endvidere konferencelokaler med udgang til en imponerende tagterrasse samt den eksklusive restaurant "Christophorus". Yderligere har museet et storslået historisk arkiv samt deres eget værksted, der ikke kun står for vedligeholdelsen af museets egne biler, men også håndterer reparationer samt renoveringer af historiske modeller fra kunder over hele verden. 

Porsche Museet, som er designet helt i hvidt, er en enestående konstruktion. Da selve udstillingsarealet hviler på kun tre supportsøjler, ser hovedbygningen ud til at svæve i fri luft, hvilket er et fascinerende syn. Da hovedarkitekt Roman Delugan fra Viennese Architects' Practice Delugan Meissl Associated Architects, fremlagde sit vindende designforslag i januar 2005 gav det genlyd i de professionelle kredse. I alt har det taget tre år at bygget det nye Porsche Museum, der med sin unikke profil altid sætter de besøgende i centrum af begivenhederne såvel ude som indenfor. "Arkitektur skal ikke kun ses som endnu en bygning, men derimod som en påvirkning af menneskets krop og sind. Museet skal gerne gøre Porsche universet virkeligt for enhver, der besøger det."

Porsche forventer at kunne byde velkommen til 200.000 gæster om året. Selv det gamle museum, der knap havde plads til 80 biler rundede besøgstal på omkring 80.000 gæster om året. Alt i alt har den historiske afdeling hos Porsche Museet råderet over en flåde af mere end 400 forskellige Porsche modeller fordelt på sportsvogne og motorsport. Og eftersom stort set alle biler i museet er køreklar og aktivt deltager i diverse events, racerløb og udstillinger verden rundt er udstillingen på museet altid under fornyelse.

Det nye Porsche Museum har åben alle ugens dage undtagen mandag, fra klokken 9 til 18 og en voksen adgangsbillet koster 8 Euro, mens børn op til 14 år kommer gratis ind.