Når Peugeot byder velkommen på sin stand ved den 62. udgave af Frankfurt Motor Show, er det med verdenspremiere på Peugeot 308, der bliver vist i ikke mindre end seks modeller og hele tre koncept-udgaver. Nøgleordet for Peugeot er miljøbeskyttelse og det vil være den røde tråd på den 2,870 m2 store stand.

Peugeot 308: Grøn køreglæde
Peugeot 308, som er den første model i Peugeots 8-generation, har videreført det bedste fra sin populære forgænger, 307, som er solgt i mere end 3 millioner eksemplarer. 308 viser nye stærke sider, hvad angår kvalitet og miljøsikkerhed og den er et bevis på Peugeots engagement i kampen for at reducere drivhusgasserne.
Designere og ingeniører har lagt alle kræfter i at udvikle en miljøvenlig bil. Peugeot 308 har en modstandskoefficient på kun 0,67, hvilket giver lavere brændstofforbrug og derfor en mindre CO2-emission. Det er udstyret med et motorprogram, der tager mest muligt hensyn til miljøet, bl.a. de optimerede benzinmotorer fra samarbejdet med BMW Gruppen og Peugeots effektive HDi dieselmotorer, hvoraf de to har fået reduceret sit CO2, udslip til kun 120 g/km ved blandet kørsel. Herudover kan nævnes Peugeots unikke partikelfiltersystem og de energibesparende dæk fra Michelin, der reducerer brændstofforbruget med 0,2 liter/ 100 km, hvilket giver en reduktion af CO2, udslippet svarende til et ton på bilens levetid.

Peugeot 308 RC Z
Peugeot har givet designerne frie hænder til at udnytte 308-familien som base for lade deres visioner og ideer få frit løb. Det har udmøntet sig i konceptbilerne 308 RC Z og 308 SW Prologue. Konceptbilerne er en guide til Peugeots fremtid og mere eller mindre et hint om, hvordan fremtidige produktionsmodeller kunne se ud.

Peugeot 308 RC Z er essensen af køreglæde og vidner om den passion, der driver designerne i udviklingen af en bil.
Peugeot 308 RC Z er en moderne 2+2 coupé med en letvægtskonstruktion, hvis køreglæde understreges af en 1,6 THP benzinmotor fra samarbejdet med BMW Gruppen, der yder hele 218 hk og har et drejningsmoment på 280 Nm (300 Nm med overboost).

Peugeot 308 SW Prologue
For at illustrere bredden og styrken i den nye 308-familie, har Peugeot besluttet sig for at vise en konceptbil, der demonstrerer den næste model i 308-modelprogrammet.

”SW” er synonymt med en ægte livstilsbil og tilbyder dynamik både i forhold til stil og køreegenskaber. Betegnelsen symboliserer ligeledes fleksibilitet og rummelighed, der giver mulighed for at tilpasse bilen efter brugerens behov.

Peugeot 308 SW Prologue drager fordel af 308´erens stærke sider samtidig med, at den understreger sin personlighed og tager definitionen på en SW endnu et skridt videre.
Den ekspressive front harmonerer med det originale design på bagenden. De to linjer fra den dominerende næse fortsætter langs siderne og slutter først ved bagagerumsklappen. Bilens sider skaber en fornemmelse af bevægelse, og den stærke profil understreges af de aluminiumsfarvede tagrælinger, der giver et strøg af elegance.
De rene linjer er baserede på bagagerumsklappens vinduesparti, der omslutter siderne. Udover at give bilen et helt originalt udseende, tager dette vinduesparti højde for passagerernes behov for udsyn og giver samtidig mulighed for at åbne bagagerumsklappen separat.
Kabinen tilbyder en indbydende atmosfære med fokus på livsstil og kvalitet.  Der er eksempelvis læderdetaljer på instrumentpanel, sæder og dørpaneler, mens luftdysser, instrumenter, dørhåndtag og gearknoppen er forniklet og vil fortsætte med at skinne over tid.

Peugeot 308 SW Prologue er udviklet med fleksibiliteten for øje. Bagsæderne kan foldes eller fjernes uafhængigt af hinanden og de har helt samme størrelse for at give flere kombinationsmuligheder. Anden sæderække kan variere fra 0 til 3 sæder, som desuden kan placeres i tredje sæderække. Det er samtidigt muligt at tilføje ekstra sæder i tredje række således, at bilen kan rumme helt op til syv personer.

308 SW Prologue er 4,500 m lang, 1,560 m høj og har en akselafstand på 2,708 m. Den er udstyret med en 2,0 HDi dieselmotor med partikelfilter.

Peugeot 308 Hybrid HDi: Fremtiden, næsten på vores dørtrin
Peugeot 308 vil være den første model med HDi hybrid teknologi, som vil blive markedsført inden dette årti er omme. Denne model styrker 308-familiens miljøprofil og understreger det store arbejde Peugeot har udført på dette felt.
HDi hybrid teknologien er endnu et skridt på vejen mod en reduktion af brændstofforbruget, med denne teknologi er det muligt at opnå en reduktion på cirka 35 % i sammenligning med traditionelle dieselmotorer.
Den viste 308 HDi Hybrid er udstyret med den mest effektive parallel hybrid opbygning til dato, der er kombineret med en 6-trins elektronisk styret gearkasse. Kombinationen består af en 1,6 HDi 109 hk med partikelfilter og en elektrisk motor på 16 kW, som kan give en kraft på op til 96 kW.

FLUX
Man vil også kunne opleve virkeliggørelsen af vinderprojektet fra
Peugeots fjerde designkonkurrence P.L.E.A.S.E.:  Roadsteren Flux, som er designet af den 20 årige Mihai Panaitescu. Den vil både stå i fuld størrelse og i en virtuel, som en del af PGR Xbox spillet. Flux er af juryen karakteriseret som en ekstremernes bil: Ingen støj, ingen udledning og 100 % køreglæde.

På standen kan man yderligere opleve hele Peugeots brede modelprogram lige fra Peugeot 107 til Peugeot 607.