Danskerne er faldet pladask for SUV’er, men en ny Peugeot 308 melder sig til at tage kampen op. Med sig har fornuftige priser, høj komfort og et bredt udvalg af motorer med både plugin hybrid og diesel. Vi undersøger, om den har en chance.

Peugeot 309, 306, 307 og 308 – hver generation har haft tusindvis af danske tilhængere – alene 307 solgte i over 36.000 eksemplarer i Danmark. Man kunne dog frygte, at den seneste og helt nye generation 308 får det sværere end nogensinde. Problemet er, at Peugeot pludselig er blevet en af de største SUV-producenter, og 3008 var Danmarks niende mest solgte bil i 2021. Spørgsmålet er, om der overhovedet er brug for en ’gammeldags’ hatchback og stationcar i mellemklassen, når alle vil sidde højt.

Dacia Jogger – til alt dét, der kommer efter sex

Vi har mulighed for en kortere tur i en SW, stationcar på fransk, og det første man bemærker, er det nye design, som er blevet noget skarpere og mere aggressivt at se på. Om man kan lide det, må være op til den enkeltes smag, men 308 er i hvert fald ikke længere en bil, man overser. 308 SW er overordnet set blevet fem centimeter længere, to centimeter lavere, og akselafstanden er vokset tre centimeter. Det kommer i princippet passagerne på bagsædet til glæde, men benpladsen er langt fra overvældende, faktisk er der ikke meget af den. Til gengæld er der hæderlig loftshøjde. 

Bagagerummet er desværre også skrumpet i den seneste generation. Batteriet tager en del af pladsen, så du må nøjes med 'kun' 548 liter. Modellerne uden batteri klarer 608 liter. 

Flere knapper

Peugeot har en unik måde at indrette førerpladsen, som først og fremmest kendetegnes af et lille rat. Det vænner man sig til, men en ting, der har været svær at acceptere, har været et multimediesystem, hvor alle funktioner blev styret af en trykfølsom skærm. Det betød, at du skulle fjerne fokus fra vejen, bare for skrue op for varmen. Det er blevet bedre i den nye udgave, hvor Peugeot har installeret seks dedikerede knapper, der fungerer som genvejstaster på skærmen. Her kan du så selv vælge, de funktioner, der er vigtigst for dig og flytte dem frem på de seks knapper. Det er en god ide, og overordnet er kabinen smart og lækker.

Den franske sprinter - brugttest af Peugeot 308 GTI

Vi kører varianten First Selection, som er et introduktionstilbud hvor du får en stationcar med plugin-drivlinje og 180 hestekræfter for 319.990 kroner. Med i pakken får du masser af lækkert udstyr som et markant forbedret navigationssystem, nøglefri adgang, trådløs opladning af telefonen, 17 tommer alufælge og adaptiv fartpilot, som senere i år vil kunne skifte vognbane automatisk, og tage farten af inden sving, hvis navigationsanlægget er aktiveret.

Det gode kompromis

Pakken fungerer altså godt, så længe bilen holder stille, men det er ude på vejene, en traditionel stationcar har en fordel over den mere højbenede crossover eller SUV. I sving er der mindre krængning, og 308 føles præcis og sikker, og lad os da bare kalde den mildt sporty, uden at en GTI skal føle sig truet. Heldigvis sker det uden omkostninger for komforten.

Brugttest af Peugeot 3008 - en fransk vinder?

Affjedringen er til den faste side til gavn for de dynamiske egenskaber, men uden at den bliver for hård for ryggen. Fordelen ved et lavere tyngdepunkt er nemlig, at man ikke har behov for at lave så hård en undervogn for at modvirke krængning, som det er tilfældet i en crossover eller SUV.

308 opleves ret komfortabel, blandt andet fordi den er vældig godt støjdæmpet, som gør det behageligt at køre på motorvejen. Og så kommer vi frem til hybriddrivlinjen, for batteriet på 12,4 kWh giver en officiel rækkevidde på 68 kilometer, men på vores korte test, kørte vi kun 26 kilometer blandet by og motorvej. Til gengæld lader det til, at batteriet reserverer lidt ekstra, så du stadig får de samlede 180 heste, når du accelererer, selvom bilen burde være tom for strøm. Det bevarer et indtryk af overskud, som klæder bilen, og da Peugeot har opdateret den 8-trins automatgearkasse, så den spiller bedre sammen med elmotoren, er det samlede indtryk af drivlinjen meget positivt.

Fuld plade

Selve benzinmotoren yder 150 hestekræfter, mens elmotoren yder 110 heste. Der findes også en 225 heste version af pluginen, men de ekstra kræfter skærer kun 0,1 sekund af tiden fra 0 til 100 km/t, og da den ’billige’ variant klarer det på 7,6 sekunder, er der ingen grund til at tage den dyre version.   

Flot indpakning til middelmådigt produkt – Opel Mokka

Peugeot er også behjælpelige, hvis du har mange og lange ture. 308 fås nemlig også med en 1,5-liters diesel med 130 heste og 300 Nm, som er opgivet til at køre 22,2 km/l. Her starter priserne for en Allure-variant ved 310.000 kroner. Vil du spare lidt penge, kan du også få en 308 Allure med 1,2-liters benzinmotor og 130 heste til 300.000 kroner, og til næste år kommer der tilmed en fuldelektrisk version.

På trods af en kort dans med 308, så er det klart, at de fleste vil kunne blive tilfreds i en variant af den nye 308, og modellen har fået mere finesse end nogensinde. Drop du bare den højbenede crossover, 308 er fremragende som stationcar.