Biltorvet.dk bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og målrette annoncer. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Læs mere her
OK

Subaru med Boxermotor

1 / 3
  • Subaru med Boxermotor
  • Subaru med Boxermotor
  • Subaru med Boxermotor

Subaru med Boxermotor

|

Verdens første Boxermotor med diesel i en personbil

Den Japanske feinsmecker bilproducent Subaru, er nu helt klar med deres verdensnyhed.

Subaru har altid sværget til noget så eksotisk som permanent 4-hjulstræk og boxermotorer i deres personbiler. Subaru er den eneste producent i verden udover tyske Porsche som bruger boxermotorer, som er noget dyrere at producere end andre motortyper. En af grundene til at Subaru sværger til boxermotorer er, at den kompakte og meget lavtliggende motor er med til at sænke tyngdepunktet i bilen, der sammen med Subarus velkendte permanente 4-hjulstræk gør at bilerne får en fantastisk vejbeliggenhed.

I de senere år er salgstallene for dieselmotorer i personbiler nærmest eksploderet, hvilket har været ensbetydende med at Subaru, som kun har produceret benzinmotorer, har afskåret sig for ca. 2/3 af markedet for personbiler, da dieselandelen (også i Danmark) er steget enormt.

Da Subaru altid producerer sine motorer selv, så har man ikke villet "købe" sig til en dieselmotor hos konkurrenter eller samarbejdspartnere, som ellers er meget normalt i bilindustrien. Når man samtidig altid har sværget til Boxermotorer, ja - så har Subaru ganske enkelt "opfundet" og produceret, ikke mindre end verdens første boxerdieselmotor til en personbil.

Den er nu klar og introduceres i første omgang i modellerne Legacy og Outback med partikelfilter, og introduceres i Danmark til Maj. Samme motor kommer til efteråret også i modellerne Impreza og Forester.

I en Legacy sedan yder den 2 liters boxerdiesel med turbo 150 HK. Det mest imponerende og vigtige er imidlertid motorens evne til at trække. Hele 350 Nm er til stede allerede ved 1.800 omdr.

Disse cifre i en 5 trins specialkonstrueret manuel gearkasse giver Legacy'en en sprinttid fra 0-100 km/t på kun 8,7 sek.  Tophastigheden er 208 km/t.  Samtidig er Legacyen's brændstofforbrug på hele 17,9 km/l diesel ved blandet kørsel, og dermed en grøn afgift på 1.930 kr. ½ årligt.

Det måske allerbedste ved Subarus Boxerdiesel er lyden, eller snarere fraværet af lyden. Når man kører hører man ikke motoren ret meget, den er faktisk mere lydsvag end de omdrejningsvillige benzinmotorer. Man mærker den heller ikke særligt, for en boxermotor er ekstremt vibrationsfri, og da vibrationer normalt er dieselmotorers største problem, så er Subarus dieselmotor en ualmindelig behagelig oplevelse i den retning.

Det er lykkedes importøren at få nogle absolut fornuftige priser frem på den nye Legacy og Outback der begynder med 419.900 kr. for en 2,0 boxerdiesel i sedanudgave med permanent 4-hjulstræk. Til denne pris får man Legacy's meget righoldige udstyr, der blandt meget andet inkluderer Bi-xenon forlygter, 2 zone klimaanlæg, fartpilot, 17 tommer aluminiumsfælge, stort stereoanlæg med 6 CD skifter og alt i el-udstyr. Herudover får man ekstra i dieseludgaven VDC - Vehicle Dynamics Control - (anti-udskridning - antispin) samt el-justerbart førersæde.

Største problem for interesserede købere kan gå hen og blive leveringstiderne, da der især i introduktionsfasen vil blive problemer med at få produceret nok biler til hele Europa på en gang, så hvis man er i markedet for en sådan bil skal man nok melde sig på banen ret tidligt.

Til de heste og Campinginteresserede kan det oplyses at alle varianterne af Subaru Legacy og Outback med dieselmotor, må trække en anhænger med bremser på 1.700 kg.

Subaru Legacy med Boxerdiesel vises første gang i Danmark i forbindelse med "Biler i Bella" fra 27-30. marts

Subaru til salg på biltorvet.dk

Subaru Legacy 2,5 i AWD 173HK
kr. 119.900
Subaru XV 2,0 i Sport AWD 150HK 5d 6g
kr. 249.900
Subaru Outback 2,0 AWD Outback 150HK Stc
kr. 269.800
Subaru XV 2,0 Sport AWD Lineartronic 150HK 5d 6g Aut.
kr. 354.900
Subaru Legacy 2,0 D 4x4 150HK
kr. 139.800
Subaru Forester 2,0 D X AWD 147HK 5d 6g
kr. 189.800
Subaru Outback 2,0 D Summit AWD CVT 150HK Stc 6g Aut.
kr. 619.900
Subaru Impreza 2,0 R Sport AWD Van 5d
kr. 80.000
Subaru Forester 2,0 D X AWD Van
kr. 119.800
Subaru Legacy 2,5i Wagon aut. AWD Van
kr. 229.900
Subaru Forester 2,0 XS aut. AWD Van
kr. 219.800
Subaru Forester 2,5 XT AWD Van
Ring for pris

Brugte biler fra alle bilmærker