Biltorvet.dk bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og målrette annoncer. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Læs mere her
OK

BMW M5 Touring

1 / 10
  • BMW M5 Touring
  • BMW M5 Touring
  • BMW M5 Touring
  • BMW M5 Touring
  • BMW M5 Touring
  • BMW M5 Touring
  • BMW M5 Touring
  • BMW M5 Touring
  • BMW M5 Touring
  • BMW M5 Touring

BMW M5 Touring

|

At noget kan være så anonymt og alligevel så aggressivt, er ikke til at forstå før man har prøvet en BMW M5. Vi har tidligere med stor begejstring testet den ny M5 som almindelig sedan – men nu er modellen så kommet som stationcar, hvilket gør hele den ”anonyme effekt” endnu bedre. For hvem, vil umiddelbart forvente at en BMW 5-serie stationcar, uden problemer, kan trække fra en Porsche 911 eller Audi R8. Men det kan den.

Vi har tidligere testet den voldsomme M5 – men da muligheden igen bød sig, og denne gang som Touring-model; ja så kunne vi jo ikke sige nej.

Vildskaben
Når 0-100 km/t er overstået på blot 4,8 sekunder, og topfarten ligger på den anden side af 300 km/t (begrænset til 250 km/t), så skal der ikke en større eksamen til at regne ud at det må være en pokkers kraftig motor vi finder ude foran på den veldesignede 5-serie. Motoren er hentet fra Formel 1, og er den samme som vi også finder i den herlige M6-model. Motoren har 10-cylindre i V-form, er på 5,0 liter og yder 507 hk ved 7.750 o/min, og har et drejningsmoment på hele 520 Nm ved 6.100 o/min.

En vigtig faktor i den imponerende acceleration er gearskiftet. Den 7-trins sekventielle SMG gearkasse har seks manuelle og fem automatiske programmer, der sikre dig optimale gearskifte uanset dit kørselsmønster og kørestil. Gearkassen kan desuden, sammen med en computer, leverer den optimale acceleration i form af ”Launch Control”, som vi også kender det fra Formel 1. Her sørger computeren for at skifte optimalt og derved sikre det perfekte afsæt i jagten på de 4,8 sekunder.
Du kan vælge at skifte gear via knapperne ved rattet, via gearstangen eller med automatgear-funktionen. Skiftene via knapperne er så hurtige, at det faktisk er den sjoveste måde at skifte på.

M
En ”M” funktion, kan via rattet aktiveres, så bilen skifter til sin mest ekstreme opsætning. Effekten hæves fra den normale 400 hk til de ekstreme 507 hk, som er det maksimale. Det er muligt at tilpasse denne M-funktion via I-Drive computeren, som man betjener via et lille drejehjul og en stor farveskærm. Ønsker du at køre med 507 hk konstant, så kan du trykke på en lille power-knap i instrumentpanelet. Gør du dette slår computeren ikke DTC og de andre elektroniske hjælpemidler fra.

Sedan kontra Touring
Det er et svært valg om man skal vælge den almindelige sedan-model eller Touring (stationcar) modellen. Det er nok ikke et spørgsmål om de tyve liter ekstra bagage i sedan-modellen, men vel egentlig et spørgsmål om, hvor anonym man vil være, og hvor meget man vil underspille sin rolle. Jeg tror det er de færreste der tænker i bagagevolumen og kuffertplacering når de køber en M5 – for man køber bilen for dens totalt overlegne præstationer. At bilen så samtidig er yderst praktisk og rummer fire granvoksne personer med bagage er jo bare et stort plus – specielt når Heinz (læs: Brian) forsøger sig med sin Porsche på den tyske Autobahn.

Konklusion
Jeg vil ikke begynde at snakke om udstyr, læderkombinationer og farvevalg – alt det kender vi nemlig godt. Jeg vil hellere dvæle lidt ved den kontrollerede vildskab, som M5 byder på. Den lille magiske M-knap på rattet, der forvandler en meget hurtig stationcar til et monster af en bil.

Det er umuligt ikke at forelske sig i BMW M5 – så lad bare det være de sidste ord.

BMW M5 til salg på biltorvet.dk

BMW M5 4,4 Competition DKG
kr. 1.499.900
BMW M5 5,0 SMG
kr. 359.900
BMW M5 4,4 Competition DKG
kr. 1.349.900
BMW M5 4,4 aut.
kr. 1.099.885

Brugte biler fra alle bilmærker