Bilnørderne er tilbage med et særligt afsnit, hvor de svarer på alle seernes spørgsmål. Blandt andet om værternes bedste og værste oplevelser, og så finder Frederik sin drømmebil på Biltorvet.

Vi har dem alle – de bedste og værste oplevelser i en bil. Og i dette afsnit afslører Bilnørderne både deres bedste – og værste oplevelser. Det kunne eksempelvis være dengang Andreas havde en nær-druknedøds oplevelse i Vadehavet sammen med tre splinternye firehjulstrækkeres, eller da Frederik løb tør for talent, mens han skulle give en konfirmand en ekstra oplevelse i sin fars Porsche.

Kan kongen slå en gammel traktor – Bilnørderne leger med den nye Ford Ranger Raptor

Bilnørderne svarer nemlig på spørgsmål fra seerne, så du kan også få de to værters bud på, hvilken elbil de selv ville vælge. Eller hvilken familiebil, de ville vælge, hvis de skulle bruge mellem 200.000 og 300.000 kroner.

Mere V10

Hvis du har set de tidligere afsnit af Bilnørderne, så er det ikke nogen hemmelighed, at specielt Frederik har et blødt, blødt punkt for 90’er-ikonet Dodge Viper. Så det er noget af en overraskelse for Andreas, da Frederik ikke vælger den fede, originale første generation Viper, som er til salg på Biltorvet. Andreas har ellers stillet Frederik den opgave at finde den fedeste bil på Biltorvet.

Bilnørderne kører 90’er ikon – Viper er giftig som få

I stedet vælger Frederik en anden bil med V10-motor, nemlig den fantastiske BMW M5 e60 med en 5-liters V10’er og 507 hestekræfter. Hvorfor han lige vælge den, kan du se meget mere til i det nye afsnit af Bilnørderne.