Den kraftigste serieproducerede BMW nogensinde – M5 CS er en seriøs maskine med 635 hestekræfter, som kan nå 100 km/t på bare tre sekunder.

BMW fortsætter deres seneste dille med letvægtsvarianter af deres hurtigste modeller. BMW kalder dem CS, og tæller allerede M2 CS, M3 og M4 CS, og nu er der så et fjerde familiemedlem – M5 CS. M5 er jo den mægtige muskel-limousine, som alle dage har sat standarden for fart og dynamik i sin klasse, men den har aldrig været kendt for at være let. Det er M5 CS heller ikke, men den er dog 70 kilo lettere end den almindelige M5, som vejer 1.970 kilo. Vægtbesparelserne er opnået med hjælp fra kulfiberforstærket plast, så motorhjelmen er i materialet sammen med spoilere, og kapperne rundt om sidespejlene.

Her er den nye BMW M3 – med 510 hk og bæver-gebis

Det er ganske imponerende at kunne kalde sig den kraftigste model i hele BMW M’s glorværdige historie, men det kan M5 CS. Den 4,4-liters V8’er yder 635 hestekræfter ved 6.000 o/min og massive 750 Nm fra lave 1.800 o/min og helt frem til 5.950 o/min – oversat til dansk betyder det, at du har en overflod af bundtræk. Og alligevel trækker den imponerende maskine helt op til 7.200 o/min. Effektforøgelsen kommer fra øget ladetryk og 350 bads indsprøjtningsdyser. Men man har også optimeret smøringen, så motoren kan klare lange perioder med kraftige vertikal påvirkning, så bilen kan klare kurvekørsel med høj fart, uden at motoren får for lidt olie. Selv motorophængene er blevet mere stive, så motoren bliver mere kontant.

Kræfter under kontrol
Slankekuren og effektforøgelsen betyder, at M5 CS runder 100 km/t på tre sekunder, 200 km/t på 10,4 sekunder, og så har man begrænset topfarten ved 305 km/t. En af hemmelighederne er en otte trins M Steptronic automatgear, og et avanceret M xDrive firehjulstræk, som kan håndtere de mange kræfter. Men systemet har også en indstilling med kun baghjulstræk. Faktisk besidder den almindelige M5 rekorden for verdens længste drift på 374 kilometer.

Hvis djævlen var familiefar – BMW X3 M

Undervognen er sænket syv millimeter og er blevet forfinet med støddæmpere, som egentlig er udviklet til M8 Gran Coupe. De er justeret til den lavere vægt, og det øgede greb fra Pirelli P Zero Corsa banedæk i størrelsen 275/35R20 foran og 285/35R20, monteret på smedede alufælge.

Pimpet kabine
BMW har valgt en gylden farve som accentfarve flere steder. Men i kabinen er det den røde farve, der går igen, blandt andet på kulfibersæderne, hvor man på nakkestøtten kan se omridset af den legendariske racerbane Nürburgring. Bagsædepassagererne får to individuelle og formstøbte bagsæder. Det fede M-rat er beklædt med alcantara, og knapperne til gearskifte er lavet af kulfiber. De keramiske bremser er som standard røde, men fås også i guld som en valgmulighed.

Den hidsigste hidsigprop – BMW M2 CS

BMW M5 CS ruller af produktionsbåndet i april, og den danske pris er endnu ikke klar. Men du skal ikke glæde dig for tidligt, for prisen bliver i høj. I England er prisen 1.184.551 kroner, og det er uden dansk afgift.