Har Tesla ramt plet med Model X?

|

Navnet Tesla leder for langt de fleste tankerne over på en smuk og yderst kompetent elbil. Med en vanvittig acceleration i henholdsvis Tesla Model S P85D og Tesla Model S P90D så har historierne om 0-100 km/t på cirka tre sekunder fyldt en del. Tesla er dog mere end blot den smukke sedan Model S, hvilket hele verden fik bevis for, da Tesla i forrige uge præsenterede den længe ventede Tesla Model X på et stort anlagt pressemøde, hvilket du kan se her. Vi har hørt om Tesla Model X siden 2012, hvor det blev meldt ud, at bilen ville komme i produktion i 2013, men der skulle af forskellige årsager altså gå yderligere to år, før Tesla Model X var klar til lancering. 

Spændende og sikker SUV

Model X er på mange parametre en spændende bil. For det første er det Teslas første SUV, efter sportsvognen Tesla Roadster og sedanen Model S, og der skulle i følge Tesla selv være plads til syv voksne plus bagage. Der er desuden valgt flere interessante løsninger, og umiddelbart er de såkaldte Falkondøre mest iøjnefaldende. Dørene der minder om Mercedes legendariske mågevinger, men som skulle være noget mere fleksible, da de kan åbnes i flere forskellige led, skulle blandt andet gøre det væsentlig nemmere at komme ind på tredje sæderække. Tesla Model X har desuden forstærkede støddæmpere i forhold til Model S, hvilket gør den mere velegnet til ujævnt terræn. 

Tesla Model X trækker på alle fire hjul, da den er udstyret med to små elektronisk styret motorer. Netop de to små motorer er også en af forklaringerne på, at Tesla, i følge producenten selv, er lykkedes med at skabe verdens sikreste SUV. Ved et frontalt sammenstød med høj fart bliver motorblokken nemlig ofte skubbet ind i bilen, hvor der sidder mennesker, med stor skade til følge. Med de små motorer, der er placeret længere fra kabinen, vil skade være væsentlig mindre, og sammenkoblet med forskellige sikkerhedsforanstaltninger så har det sikret Tesla Model X fem stjerner i samtlige sikkerhedskategorier.

Ikke overraskende så mener Tesla selvfølgelig, at de har ramt plet med den nye Model X, men hvad synes du?

Der er endnu ingen danske priser på Tesla Model X, og du kan ikke få den leveret før i 2016, hvis du gerne vil købe en, men du kan holde dig opdateret her

Hvis du er på udkig efter en brugt Tesla, så kig her.

icon-licensePlate

Nummerpladeinfo

icon-newsletter

Modtag Biltorvets nyhedsbrev