Der sælges flere brugte biler

|

Brugtbilsmarkedet er en forholdsvis stabil størrelse, hvor salget af brugte biler ligger stabilt. Ser man på salget de seneste fem år, så har det ifølge bilstatistik.dk varieret fra 207.581 i 2013 til 224.459 sidste år. 2015 var altså et godt år på brugtbilsmarkedet, og hvis man kigger på salget i de første tre måneder af 2016, så tyder det umiddelbart på, at det nuværende år kan blive en smule bedre. I hvert fald hvis man tager udgangspunkt i salget på biltorvet.dk. Her er salget nemlig steget i løbet af de første tre måneder af 2016 i forhold til samme periode året før.

Danskerne vil have brugte SUV"ere

Der er især tre typer af biler, hvor efterspørgelsen og salget er steget markant. Det drejer sig om mikrobilerne, minibilerne og så de lidt større SUV"ere. Størst er stigningen faktisk i salget af SUV"ere, hvor salget er steget med hele 13%. Minibilerne er dog godt med, da salget her er steget med 11,5%, mens der er solgt knap 10% flere mikrobiler. Graver vi et spadestik dybere i statistikken, så afslører den, at de tre meget populære segmenter toppes af tre vidst forskellige bilproducenter. Mest populær i mikrosegmentet er nemlig Toyota Aygo, mens Ford Fiesta topper blandt minibiler, og Suzuki Grand Vitara er mest handlet blandt SUV"erne. 

Her sælges der flest biler

Mens det er i de tre ovennævnte segmenter, at der har været størst stigning, så er det stadig ikke her, der sælges flest brugte biler. Det er nemlig stadig i C-segmentet, eller Golf-klassen som den også populært hedder, og her er det netop VW Golf, der er mest populær. Det var den også i samme periode året før, og ud over at der sælges flere biler på biltorvet.dk i år i forhold til 2015, så er der faktisk meget, som ikke har ændret sig. Det er nemlig præcis de samme biler, der topper salgslisterne i de populære segmenter, det vil sige Toyota Aygo, Ford Fiesta, VW Golf og Ford Mondeo. Så det meste er, som det plejer på brugtbilsmarkedet, der sælges bare flere biler, så måske det er nu, du skal sætte din bil til salg på biltorvet.dk.

icon-licensePlate

Nummerpladeinfo

icon-newsletter

Modtag Biltorvets nyhedsbrev