Peugeot 407 er på vej

|

Peugeot 407 er på vej

Til sommer er den på gaden i Danmark. Men indtil dato har de endelige detaljer været bevaret som en dyb hemmelighed. Nu løfter Peugeot for første gang sløret for den nye 407. Både med præcise informationer og de første fotos.

Alt peger på, at den bliver en værdig arvtager for den berømte 406’er: 407 er en stor og luksuspræget familiebil, der udlever de nøgleværdier, Peugeot er kendt for: Nytænkende og gennemført med dynamik, design, sikkerhed og køreoplevelse i særklasse.

Udstråling som et smidigt rovdyr
Allerede ved første øjekast står det klart, at 407 ligesom forgængeren er en Peugeot med stort P. Men også, at der er tale om en helt ny og anderledes bil – med en stærk personlighed.Det ydre design udstråler elegance og stærk dynamik. Stilen er udpræget katteagtig og smidig, takket være lange, strømmende linjer med en udstrakt, lav front, der glider over i en stor og dybt tilbagelænet forrude – og videre bagud i en blid kurve hen over taget. De skrå og smalle lygtepartier strækker sig langt bagud som rovdyrøjne, og dette formsprog gentager sig elegant i de mandelformede vinduespartier i siderne.
Og det er ikke bare pyntesyge, der har givet 407’eren de former og den udstråling af smidighed og tempo: Aerodynamikken har været en central faktor i designfasen, og det har givet 407 flotte værdier for luftmodstand med Cw værdi på 0,29; noget der både er med til at bringe brændstofforbruget længere ned og til at gøre kabinen tyst under kørslen.

Ny undervogn der sikrer både komfort og stærkt vejgreb
Bundsektionen, forbroen og ophænget er f.eks. i vid udstrækning opbygget med meget stive letvægtsmaterialer, såsom støbt aluminium og det specielle Cobapress aluminium, der har samme egenskaber som smedet stål. Det er med til dels at sikre lav vægt, og dels at hele karosseriet har en exceptionel vridningsstivhed, der overgår alle tidligere Peugeot sedan’er.

Høj sikkerhed
Stivheden, præcisionen og vejgrebet sikrer ikke alene stor køreglæde, men også – nok så vigtigt – et højt niveau af aktiv sikkerhed, fordi det giver solid kontrol over bilen, også i pressede situationer.
Men sikkerheden øges yderligere med ekstra store skivebremser på alle hjul og en helt ny generation af ESP – elektronisk stabilitets program. Det er en kombination af den bedste type ABS-bremser og en række avancerede systemer, som tilsammen giver ekstra kraft og effektivitet ved katastrofeopbremsninger og sikrer mod udskridning.

Stærke motorer
På benzinsiden kan man vælge mellem en 16-ventilers 1,8 liter på 117 hk, en 2,0 liter på 136 hk og med et moment på 190 Nm. Eller en heftig 6-gears version på 2,2-liter på 160 hk og moment på 217 Nm. Eller en V6’er på 3,0-liter med VTC og et avanceret aktivt, dobbelt udstødningssystem – med en ydelse på hele 211 hk og moment på 290 Nm.

Med den nye 407’er lægger Peugeot kort sagt op til igen at sætte nye standarder for køreoplevelsen.

Peugeot 407 på biltorvet.dk

Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Peugeot 407 2,0 HDi XR
NYHED
19.500 kr.
Peugeot 407
2,0 HDi XR
Haderslev
484.000
2005
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Peugeot 407 SW 2,0 HDI FAP ST Sport 136HK Stc 6g
NYHED
20.000 kr.
Peugeot 407
SW 2,0 HDI FAP ST Sport 136HK Stc 6g
Randers SØ
351.000
2007
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Peugeot 407 2,0 Comfort+
NYHED
54.800 kr.
Peugeot 407
2,0 Comfort+
Allingåbro
118.000
2009
icon-licensePlate

Nummerpladeinfo

icon-newsletter

Modtag Biltorvets nyhedsbrev