45.098 biler

Læs mere om Nissan her

Nissan er ikke som de fleste andre bilmærker, i hvert fald ikke når det kommer til pakken af bilmodeller, hvor Nissan lidt er gået sin egne veje, og har haft pæn succes med det. Helt overordnet kan man sige, at Nissan ikke har nogen biler i de traditionelt mest populære klasser. Nissan har ingen mikrobil, der er ingen model i Golf-klassen, ligesom Nissan heller ikke er repræsenteret i segmentet for firmabiler.

Alligevel har Nissan forholdsvis stor succes på det danske marked, og det er med biler som Nissan Qashqai, der bedst kan beskrives som en crossover mellem en firehjulstrækker og en personbil, og netop Nissan Qashqai har siden 2008 været den mest solgte Nissan model på det danske marked. Så er der Nissan Micra, som er for stor til at være en mikrobil men for lille til at være en minibil, og så Nissan Note, der minder om en mini mpv’er.

Nissan har dog tidligere lavet biler, som traditionelt passede ind i de mere ordinære segmenter, og dem findes der stadig en del af på brugtbilsmarkedet, hvor Nissan Almera og Nissan Primera ikke er et sjældent syn. Generelt kan man gøre et godt køb på brugtbilsmarkedet, hvis man er på udkig efter en Nissan, og man behøver ikke nødvendigvis lade sig skræmme af, at modeller som Almera og Primera har nogle år bag sig, da de er ganske solide og pålidelige.



Nissan var oprindeligt en del af Tobata Casting, der blandt andet handlede med ejendomme og aktier, men i 1934 blev Nissan en separat del af selskabet, og i 1935 blev de første 44 biler solgt, under navnet Datsun. Nissan Motor Company blev stiftet i 1934, og hovedsædet er i Yokohama i Japan, og Nissan Motor Company er i dag den tredje største japanske bilproducent. I de første år satsede Nissan udelukkende på det asiatiske marked, men i løbet af 1950’erne blev Nissan verdensomspændende. I 1999 indgik Nissan et samarbejde med franske Renault, og i dag ejer Renault 43% af Nissan, mens Nissan ejer 15 % af Renault



Nissan er den sjette største bilproducent i verden.

Nissan står blandt andet bag kultbilen Datsun 240Z

Nissan er det største japanske bilmærke i Rusland, Mexico og Kina.



Indlæser..