Fantastisk lyd, skarpe køreegenskaber og unikt design - er Nissan 350Z en overset perle, eller bare en halvrusten 22 år gammel bil. I dette afsnit af Brugttesten kigger vi på den japanske sportsvogn.
Rollerne er byttet om i dette afsnit af Brugttesten, hvor det for en gangs skyld er synsmanden, der bliver helt blød i knæene. Vi kører nemlig en 22 år gammel japansk sportsvogn, der fik sin introduktion i filmen Fast & Furious Tokyo Drift – Nissan 350Z. Det er en ægte sportsvogn med baghjulstræk, manuelt gear og en meget vellydende og omdrejningsvillig V6'er på 3,5 liter, som yder 291 hestekræfter. Det giver inspirerende køreegenskaber, men hvordan er det egentlig at købe en brugt bil, der er 22 år gammel.
Måsen på kogepladen – vi laver Brugttest af vores egen bil
Ifølge den ivrige synsmand John, er rust noget af det, man skal være ekstra-opmærksom på, når det drejer sig om en ældre Nissan. Så det er et no go at købe en bil til over 200.000 kroner, hvis ikke den kommer på en lift. Tjek også skærme og bunden af dørene for rustbobler.
Svage pakninger
En af de største udfordringer på de tidligste modeller er lavt olietryk. Det lave olietryk kan opstå, fordi der sidder to pakninger til oliegalleriet på forsiden af motoren, som ikke er særligt gode, så olien lækker ud, og dermed falder olietrykket. For at teste det, kan du blandt andet lytte efter raslen fra kæden, når motoren startes, mens den er kold.
Synsmanden er ikke overbevist – Brugttest af BMW IX3
Hvis du vil have flere gode råd, så husk at se videoen.
