Bilbranchens (DI) medlemmer sælger flest biler

Langt de fleste nye personbiler, varevogne og lastbiler i Danmark er solgt af et medlem af Bilbranchen i DI. Som kunde hos et medlem af Bilbranchen kan du være sikker på, at din forhandler har den nyeste viden om love og regler, der regulerer køb og salg af nye biler, brugte biler samt værkstedsydelser i Danmark. Du kan desuden være sikker på, at forhandleren som medlem af DI overholder gældende overenskomst for medarbejderne i virksomheden. 

En del af bilgaranti.dk

Bilgaranti.dk er etableret af Bilbranchen, Autobranchen Danmark og Dansk Bilbrancheråd. Hvis Ankenævn for biler har givet dig helt eller delvist medhold i en sag mod en bilforhandler og forhandleren mod forventning ikke efterlever nævnets afgørelse, så vil vi indfri og indtræde i kravet, så du får den erstatning, du har krav på.

Bilforhandlere, der er medlem af Bilbranchen er automatisk omfattet af denne garantiordning.

Bilbranchen (DI) holder din forhandler skarp

Forhandlere, som er medlem af Bilbranchen (DI) får adgang til en lang række værktøjer, ydelser, dokumenter og efteruddannelse, så de er helt skarpe på at levere biler til dig. Der er fx også rabat på tjek af værkstedsudstyr hos Teknologisk Institut, så forhandlerens værksted er sikret, at værktøj og måleudstyr overholder gældende tolerancer og virkemåde og din bil dermed repareres korrekt. Desuden har DI samarbejde med Jyske Finans, der sikrer, at forhandleren kan fx give dig et både billigt og godt lån.

Du kan læse mere om Bilbranchen i DI her.