Dansk Bilforhandler Union øger tilliden til din brugtvognsforhandler

Dansk Bilforhandler Union (DBFU) blev grundlagt i 1996. Foreningen blev dannet af brugtvognsforhandlere, som havde et fælles ønske om at øge forbrugernes tillid til forhandlere af brugte biler i Danmark. Det skulle være trygt at købe en brugt bil i Danmark. Ønsket blev startskuddet for DBFU, hvis formål var at skabe bedre vilkår for både forbruger og forhandler.

Høje krav til forhandlere
DBFU stiller høje krav til alle forhandlere, der ønsker at være medlemmer af foreningen:

·         Medlemmer skal drive en økonomisk stabil forretning

·         Medlemmer skal overholde dansk lovgivning, herunder købelovens bestemmelser

·         Medlemmer skal følge DBFUs etiske retningslinjer for god forretningsskik

Når du vælger at købe en brugt bil hos en forhandler, er du som privatperson, dækket af købeloven. DBFU’s medlemmer er troværdige og kompetente forhandlere, som er din garanti for, at du bliver oplyst korrekt om dit køb og i sidste ende kører derfra i en velfungerende brugt bil.

Købeloven forpligter alle forhandlere til at give dig reklamationsret, når du køber en brugt bil.
I visse tilfælde ydes der også en garanti, der går ud over købelovens bestemmelser. Men det er individuelt fra forhandler til forhandler.

BrugtBilGarantiFonden

Alle brugtvognsforhandlere, der er medlem af DBFU, har tilsluttet sig og bidrager alle til BrugtBilGarantiFonden. Det betyder, at du som forbruger får helt særlige garantier, når du køber bil hos et af DBFU’s medlemmer.

Garantifonden sikrer dig mod reklamationer, skjult restgæld og manipulerede kilometertællere, når du køber brugte biler gennem en af DBFU’s forhandlere. I disse tilfælde er du garanteret en erstatning. Hvis forhandleren ikke kan dække erstatningskravet, udbetaler fonden erstatninger til dig, såfremt der foreligger en endelig afgørelse i form af en dom eller retskendelse. Du undgår således at tabe penge, hvis du køber en brugt bil med reklamationer, restgæld eller en manipuleret kilometertæller.

Læs mere om DBFU her