Elsker du roadtrip, USA og buldrende motorerer? Så er det perfekte drømmejob lige her.

En gang i mellem dukker der jobs op, som er pænt eftersøgte og lidt ufattelige, som fx at teste hoteller og drinks på sydhavsøer og få en gigantisk hyre samtidigt. Helt der er vi ikke, men efter danske forhold må dette absolut være det perfekte job for de, som elsker roadtrip, USA’s fantastiske natur og kultur, trucks og fede motorcykler.

Jobbet stinker af benzin og eventyr, motorbrummen og støvede stepper, med en snor af slidt asfalt, der først ender helt derude, hvor solen går ned og farver himlen dyborange.

FDM-rejser søger nemlig en følgevogn til motorcykel-roadtrip-rejser i USA. Du skal altså blot danne bagtrop i en truck, mens du kører tværs over USA, Californiens Highway 1, Route 66 i Arizona eller Floridas østkyst med bagage og mad til mc-folket, mens de udlever drømmen om det to-hjulede eventyr på en tyk chopper.

Det kræver kun kørekort B, og at du allerede har kendskab til Guds eget land og kan finde ud af at tale om det. Det bedste er måske, at du kan gøre det ved siden af dit normale job, da det kun tager din ferietid. What’s not to like

Vil du øve dig på en motorcykel inden, så husk, at du også kan finde motorcykler på biltorvet.dk – se udvalget her, Der er over 1100 at vælge mellem.

Læs om det fantastiske motorjob på FDM’s hjemmeside her.