Peugeot har netop løftet sløret for dette års nyhed: Peugeot 308.
Peugeot 308 tager hul på sin kommercielle karriere i Europa i starten af efteråret med 3/5 – dørs udgaven som første model. Den efterfølger Peugeot 307, der med sin marguerit af forskellige udgaver er solgt i mere end 3.000 000 eksemplarer på verdensplan. I Danmark toppede den salgslisterne flere år i træk og der kører mere end 30.000 307´ere rundt på de danske veje.
Peugeot 308 bliver produceret i Frankrig på fabrikkerne i Sochaux og Mulhouse, og den vil bl.a. sætte høje standarder for miljøvenlighed.