Forårets komme appellerer til udendørs sport i enhver tænkelig form. De første forårsdage er også oplagte til at få gjort bilen klar til at rulle ud i det gode vejr. Foråret er for mange desuden tid til at se på ny bil. En oplagt mulighed er derfor at besøge den lokale Škoda-forhandler for at se nærmere på en helt ny sportslig version af Octavia. Den nyeste version af Octavia hedder Octavia Sport, og kan nu fås hos alle Škoda-forhandlerne.

Octavia Sport har sportssæder, læderrat, læder gearknop og læderhåndbremsegreb samt metallak i en af forårets friske farver. Alt sammen attraktivt sportsligt udstyr uden merpris, der er ud over det i forvejen høje udstyrsniveau, der eksempelvis omfatter semiautomatisk aircondition og multijusterbar førerplads. Den sublim sidestøtte og pasform i sportssæderne giver føreren en helt unik mulighed for at indrette sig optimalt helt efter egne behov, og læderudstyret fuldender oplevelsen bag rattet.

Sikkerheden er også helt i top. Med 6 airbags og antiudskridningssystemet ESP samt aktive nakkestøtter, der modvirker piskesmæld, og 2 ISOFIX beslag til fastmontering af barnestole er Octavia Sport blandt de mest sikre i sin klasse.

Octavia Sport fås med 2 særligt udvalgte motorer: nemlig den økonomiske benzinmotor 1.6 FSI, og den dynamiske dieselmotor 1.9 TDI, der har bevist sit værd i mange år.

Octavia Sport fås kun i en begrænset periode. Octavia var den mest solgte bil i sin klasse i 2006.