Skoda Octavia

Faceliftet Octavia med 4 års garanti

|

Den faceliftede Octavia introduceres hos alle Škoda-forhandlerne ved en stor introduktionsweekend 18.-19. april, men allerede i løbet af de næste uger vil den kunne ses hos forhandlerne.

Octavia kan fås i de 3 kendte udstyrsniveauer Classic, Ambiente og Elegance, og sikkerheden er naturligvis i top med ESP-antiudskridningssystem og 6 airbags som standard.

Allerede fra første udstyrsniveau er der tænkt på førerens komfortoplevelse. I Classic versionen er luksusudstyr som aircondition, multijusterbart rat og højdejusterbart fører og forsædepassagersæde standard. Endvidere har Classic en Original Škoda radio m/CD afspiller. Vælges Ambiente udstyrsniveau fås oven i Classic udstyret blandt andet tågeforlygter med indbygget kørelys, el-ruder for og bag, fartpilot, varme i forsæderne og indfarvede sidespejle, ydre dørhåndtag og side fenderlister.

Elegance er rigtig luksus og er eksempelvis udstyret med Climatronic to-zonet klimaanlæg, alufælge, læder på rat, gearknop og håndbremsegreb, parkeringssensor for og bag samt en behagelig jumboboks mellem forsæderne. Jumboboksen har en smart kølefunktion og AUX-indgang, hvor f.eks. en iPod kan tilsluttes.

Den nye Octavia starter ved 215.000 kr. for Octavia hatchback 1.6 MPI Classic 102 hk. Prisen for topmodellen 2.0 TDI Elegance med 140 hk og DSG-gear er 357.000 kr.

RS og Scout varianterne vil blive faceliftet eksteriørt senere på året.

Octavia har gennemgået en lang række forbedringer. Bilen har fået helt nye forlygter af projektionstypen med Octavia logo indbygget, nye forskærme samt ny forkofanger med en nyudviklet nederste grill. Kørelyset er på de fleste modeller nu flyttet ned i tågelygterne. Endvidere er sidespejlene blevet større, hvilket er godt for sikkerheden. Bagtil er Octavia forsynet med en ny bagkofanger med separate reflekser, som kendes fra Octavia RS samt et nyt design af baglygten.

Den indvendige indretning er helt ny. Midterkonsollen er blevet redesignet og suppleres af et ligeledes nyt rat og ny instrumentering med hvid baggrundsbelysning. Den nye Octavia har masser af udstyr og allerede fra første udstyrsniveau flytter Octavia sig endnu et skridt mod forkælelse af føreren.

Som noget helt nyt introduceres den faceliftede Octavia med en 4 års fuld fabriksgaranti - dog maks. 100.000 km eller 2 års fabriksgaranti med ubegrænset kilometerantal. Denne garanti er et introduktionstilbud, der gælder biler leveret frem til 31. december 2009. Lak- og rustgaranti forbliver henholdsvis 3 år og 12 år mod indefra kommende rustgennemtæring.

 

Skoda Octavia på biltorvet.dk

Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Skoda Octavia 1,4 TSi 140 Elegance
NYHED
129.900 kr.
Skoda Octavia
1,4 TSi 140 Elegance
Hvidovre
96.000
2014
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Skoda Octavia Combi 1,5 TSI ACT Style DSG 150HK Stc 7g Aut.
NYHED
264.900 kr.
Skoda Octavia
Combi 1,5 TSI ACT Style DSG 150HK Stc 7g Aut.
Vojens
14.000
2018/2019
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Skoda Octavia 1,6 TDi 110 Style
NYHED
149.800 kr.
Skoda Octavia
1,6 TDi 110 Style
Hammel
100.000
2015/2016
icon-licensePlate

Nummerpladeinfo

icon-newsletter

Modtag Biltorvets nyhedsbrev