Fiat 500 by Gucci

|

Gucci kan i år fejre 90 års jubilæum, og i den anledning har det italienske modehus indgået samarbejde med Fiat og skabt en specialudgave af Fiat 500. Det lille bilikon har i den nye "Fiat 500 by Gucci" udgave fået helt nyt look med nye, moderigtige detaljer og nogle af Guccis mest kendte designsignaturer.

Det er Fiat-barnebarnet Lapo Elkann, som tidligere har arbejdet med marketing i Fiat-koncernen og nu driver reklamebureauet Independent Ideas, der har været med til at skabe samarbejdet mellem Fiat og Gucci.

"Som italiener er jeg meget stolt over at have bidraget til at forene to så stærke italienske brands som Fiat og Gucci, og det har været enormt positivt igen at arbejde med den bil, jeg elsker så højt, i samarbejde med Gucci," siger Lapo Elkann.

Fiat 500 by Gucci findes med specialudviklet sort eller hvid "glasperlelakering", der på én og samme tid synes både mat og blank, og langs siden af bilen løber Guccis kendetegn, den rød-grønne stribe. Striben går igen inde i bilen på både gearstang, gulvmåtter og sikkerhedsseler samt på nøglecoveret og sæderne. Sædernes læderindtræk er desuden præget med små Gucci-logoer på selve sædet og med dobbelt-G- logoet på nakkestøtten. Sidstnævnte går igen på de specialdesignede fælge, hvor logoet i midten sidder på en baggrund, som er i samme farve som selve bilen. Også bag på bilen og på dørstolperne har Gucci sat sit præg med sin kursive Gucci-signatur, så ingen er i tvivl om, at her kommer en ganske særlig Fiat 500!

Fiat 500 by Gucci blev præsenteret på åbningsdagen for modeugen i Milano i starten af marts og vises desuden på biludstillingen i Geneve fra den 3. til den 13. marts. Det vides endnu ikke, hvornår Fiat 500 by Gucci introduceres i Danmark.

Fiat 500 på biltorvet.dk

Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Fiat 500 0,9 TwinAir 80 Lounge
NYHED
98.800 kr.
Fiat 500
0,9 TwinAir 80 Lounge
Nørre Snede
35.000
2016
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Fiat 500 1,2 Popstar
NYHED
69.900 kr.
Fiat 500
1,2 Popstar
Hobro
62.000
2014
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Fiat 500 1,2 Prince Start & Stop 69HK 3d
NYHED
133.880 kr.
Fiat 500
1,2 Prince Start & Stop 69HK 3d
Hillerød
3.000
2018
icon-licensePlate

Nummerpladeinfo

icon-newsletter

Modtag Biltorvets nyhedsbrev