Flødeboller skal lokke folk i bilerne

|

Bilforhandleren Andersen & Martini går nye veje for at lokke kommende bilkøbere i butikken. Du kan nemlig få gratis flødeboller, når du prøvekører en bil og er du absurd vild med den skumfyldte spise, er det muligt at blive kåret som danmarksmester i flødebollespisning.

Arrangementet foregår i Andersen & Martinis Ballerupafdeling. For at få fingre i en hel æske Spangsberg flødeboller skal du blot bestille en prøvetur på deres webside (og gennemføre prøvekørslen). Følg evt. linket her. Det kræver dog, du er hurtig, da der kun er en hel æske til de ti første.

Bliv flødebollemester
Men der er andre muligheder for at få flødeboller i kæften på dagen. Du kan nemlig udfordre den regerende flødebollemester, bilsælger Mathias Juul-Heinesen, der spiste ni flødeboller på 1,0 minut. Det eneste du skal gøre, er at møde op i Opels Ballerupafdeling den 20. eller 21. maj og spise så mange flødeboller, du kan på 1,0 minut. Der bliver afholdt i alt seks spiserunder, fordelt på tre lørdag og tre søndag. Første runde starter klokken 12, og derefter følger de næste to runder med en times mellemrum.

Andersen & Martini lover, at der udover flødeboller og måske lidt smerte i mave og kæber, vil være en præmie til danmarksmesteren.

Ifølge Online Marketing Assistent Lise-Lotte Bentzen er der allerede tilmeldt knap 200 til konkurrencen.

”Det er en stor succes. Folk udfordrer hinanden til flødebollespisningen via Facebook,” konstaterer hun.

Følg evt. linket til begivenheden på Facebook her.

Flødebollespisningen afholdes i Andersen & Martinis Opelafdeling i Ballerup. Men der gives en flødebolle til alle, som kommer forbi i de tre afdelinger som Andersen & Martini har i storkøbenhavn. Foruden Ballerup, er det afdelingerne i Søborg og Taastrup.

Udover flødeboller lover Andersen & Martini, at de også går amok i gode tilbud på Opel-biler i de tre afdelinger.

Læs evt. mere om flødebolleweekenden her.

icon-licensePlate

Nummerpladeinfo

icon-newsletter

Modtag Biltorvets nyhedsbrev