For første gang i år, bød en måned på et højere bilsalg end samme måned sidste år. De grønne alternativer gør sig særligt bemærket, hvor plug-in hybriderne endnu en gang satte ny salgsrekord, mens elbilsalget steg med 84,9 pct. ift. samme måned sidste år.

I den forgangene måned kom der 18.952 nye personbiler ud på de danske veje, hvilket er 13,4 procent flere end i juli 2019. Det er en markant fremgang, når man sammenligner med salget i juni og maj, der var hhv. 13,4 og 40,1 procent lavere end i de samme måneder af 2019. Det viser tal fra De Danske Bilimportører, der konkluderer, at en periode med dårligt bilsalg dermed synes at være slut. Fortsætter samfundet med at åbne op, vurderer De Danske Bilimportører, at de positive tendenser i bilsalget følger med.

Plug-in hybriderne har endnu engang opnået salgsrekord. 2539 nye plug-in hybrider fik plader på i den forgangene måned og plug-in’erne stod for hele 13,4 procent af alle indregistreringer. Elbilerne klarede sig ligeledes godt, der blev indregistreret 488 nye elbiler i juli måned. Det er 84,9 procent flere elbiler end i juli 2019.

Feriepengene bliver benzin på salget
”Selvom vi ikke endegyldigt kan lægge coronakrisen bag os endnu, er juli måneds positive bilsalg et klart udtryk for, at bilsalget er tilbage på ret køl. Kunderne er vendt tilbage, hvilket sandsynligvis er blevet hjulpet godt på vej af, at flere danskere end normalt har vekslet den dyre udenlandsrejse med en bilferie i det danske sommerland, som muligvis har betydet flere ture til bilforhandleren,” siger Mads Rørvig, adm. direktør for De Danske Bilimportører, der også maner til besindighed.

 “År-til-dato-salget udgør dog stadig kun tre fjerdedele af sidste års salg på samme tidspunkt, og vi håber derfor, at juli måneds stigende bilsalg fortsætter, når danskerne får mulighed for at få udbetalt deres indefrosne feriepenge efter sommerferien. Det kunne vores branche godt trænge til, selvom vi så småt er vendt tilbage til hverdagen.”

Bilsalget stadig langt under sidste års niveua
Regnskabet er dog forsat mærket af coronakrisen, som har præget bilsalget siden marts. I årets første syv måneder er der således blevet indregistreret 107.367 nye biler svarende til en nedgang på 22,7 procent i forhold til samme periode af 2019, der bød på 138.934 nye personbiler.

Se salgsudviklingen. 

”Selvom vi ikke endegyldigt kan lægge coronakrisen bag os endnu, er juli måneds positive bilsalg et klart udtryk for, at bilsalget er tilbage på rette køl. Kunderne er vendt tilbage, hvilket sandsynligvis er blevet hjulpet godt på vej af, at mange danskere har droppet den dyre udenlandsrejse og måske taget en udflugt til bilforhandleren i stedet,” siger Mads Rørvig, adm. direktør for De Danske bilimportører. 

De grønne trækker læsset

Plug-in-hybriderne slog i juni måned salgsrekord med 1.415 solgte biler. Den rekord er nu allerede slået med 2.539 solgte plug-in’er i juli måned, hvilket er 813,3 procent flere biler end i juli 2019. Det går generelt rigtig godt for plug-in hybriderne, som ikke har set sig tilbage siden august 2019, og i den forgangene måned stod plug-in’erne for hele 13,4 procent af alle indregistreringer. De seneste to måneders kvantespring for plug-in hybridsalget skyldes i høj grad den nye Ford Kugas popularitet.

Den positive udvikling afspejler sig også i ÅTD-regnskabet, som ligger 248,8 procent over niveauet for samme periode af 2019. Danmark er indtil videre blevet 7091 plug-in hybridbiler rigere i 2020, hvor der blev solgt 2033 plug-in hybridbiler.

Se top ti alle biler i juli

Se salgsudviklingen for plug-in-hybriderne

Se top ti for plug-in-hybrider

 

Elbilerne gnistrer, men napper kun lidt i den samlede strøm af biler
Der blev indregistreret 488 nye elbiler i juli måned. Det er 84,9 procent flere biler end i samme måned sidste år, hvor der blev solgt 264 elbiler. Andelen af elbiler i det totale personbilsalg endte på 2,6 procent i juli måned. 

Elbilerne har generelt klaret sig fint igennem krisen. Indtil videre er 4203 nye elbiler kommet ud på de danske veje i 2020, hvilket er 47,3 procent flere end i de første syv måneder af 2019.

Ikke-opladelige hybridbiler opnåede også et godt salg i juli måned. 1.139 nye alm. hybrider blev det til, hvilket er 68,0 procent flere end i juli 2019, hvor blev solgt 678.
Salget halter dog lidt i forhold til sidste år. År til dato er hybriderne noteret for 5577 nye biler, hvilket er 6,2 procent færre end i samme periode sidste år, hvor 5946 alm. hybrider fik plader på.

Se salgsudviklingen af elbiler

Se top-ti elbiler

Se udviklingen i drivmidler i Danmark her.