Juletiden kan sagtens tåle at blive lige en tand sødere, mener vi her på biltorvet.dk. Derfor udlodder vi en gigantisk julekurv til 2000 kroner, som du kan vinde 4. søndag i advent.

Vi gemmer en nissehue på en af bilannoncerne, og hvis du kan finde den, kan du vinde gaven, ligesom det er lykkedes for Jakob sidste søndag.

Jakob var den heldige vinder af et elektronisk parkeringsur, efter han fandt nissehuen på en Peugeot 308, fra forhandleren Peugeot Sakskøbing Clausen & Larsen IS.

”Fedt. Dejligt at vinde," lyder det kortfattet fra Jakob, da vi fortalte ham den glædelige nyhed.

"Det er fint at man kan afgrænse sin søgning. Det er jo som regel noget helt specielt man leder efter. Parkeringskiven kommer i min egen bil. Jeg skal helt sikkert deltage igen på søndag. Glædelig jul,” uddyber han.

Find nissehuen
For at vinde, skal du blot finde den grønne nissehue på en bil, der er til salg på biltorvet.dk – vi trækker så lod blandt de rigtige besvarelser for at finde vinderen. Du kan se nissehuen på billede to, øverst i denne artikel.

Der er over 46.000 biler og omkring ti gange så mange billeder, du kan bladre i, men fortvivl ikke. Du får naturligvis nogle ledetråde, så det bliver en del nemmere at finde det billede, hvor nissehuen er gemt.

Husk, at vi ikke nødvendigvis har gemt billedet på det første billede i annoncen. Derfor kan nissehuen være puttet væk på fx billede to, fire eller seks.

Vi har denne gang gemt huen på et rigtigt flot og velkørende flagskib af en direktørvogn.

Her får du ledetrådene:

· Det er en sedan med fire døre
· Den klarer fint en omgang julesne, da den har firehjulstræk
· Den har automatgear med otte trin
· Den er over fem meter lang
· Vognen er sort, som den limousine den er
· Den kører på diesel
· Og det er en hurtig diesel – 0-100 km/t klares på under fem sekunder
· Musklerne hentes fra en stor motor på 4,2 liter
· Det er et tysk bilmærke, hvor logoet symboliserer en union af fire bilmærker
· Forhandleren, som sælger bilen, er Glad Biler i Kalundborg

Tip: I den nye betaversion af biltorvet.dk, kan man bruge søgefunktionen til at indskrænke feltet af biler, man skal lede i.

I søgefeltet kan du under Søgekriterier klikke på Motor. I feltet MOTORSTØRRELSE, træk den venstre skydeknap op på 4,2 og den højre ned til 4,2. Så søger du kun på biler med en motorstørrelse på 4,2 liter. I feltet BRÆNDSTOF vælger du Diesel, og i feltet GEARTYPE, Automatisk. Klik så på Udvendig og vælg Sort i feltet FARVE og 4 døre i feltet ANTAL DØRE.

Så er du da i gang.

Betaversionen af biltorvet.dk finder du ved at klikke her.

Når du har fundet bilen med nissehuen, skal skrive svaret i kommentarfeltet på Facebook under konkurrenceopslaget eller sende en mail ind til os med svaret. Du bestemmer selv, om du vil indsætte et link til annoncen eller bare skrive hvilken bil det er.

Besøg vores Facebook-side her eller send en mail til mjo@biltorvet.dk - Skriv ”Nissehue” i emnefeltet.

Konkurrencen er åben hele søndagen fra klokken 9.00 og lukker mandag klokken 12.00, hvorefter vi trækker lod blandt de rigtige besvarelser.

God julejagt!

 

Det kan du vinde:

Fjerde søndag i advent, 18. december 2016:

Stor julekurv til 2000 kroner sponseret af Glad biler i Kalundborg.

På billede nummer tre og fire øverst i denne artikel kan du se julekurven, der indeholder gode julevarer af både våd og tør slags. Over 40 forskellige slags guf er der i trækassen.

 

Julekurven indeholder blandt andet:
Juletrøffelkugler
Klejner, vanillekranse og finskbrød
Almindelige og brændte mandler
Brændte hasselnødder
Julestokke
Fransk og Odense nougat
Odense marcipan
Julepraline
Julethe
Chokoladepebbernødder
Bornholmer julesnaps
Pulled figner
Chips
Julebryg fra Irma, Skands og Gavnø
Konfekt
Kirsebærsovs
God rød- og hvidvin samt en sprudlende lækker champagne
Gløgg
Nougatsnitter

 

Læs her, hvad tidligere vindere i konkurrencen siger:

Chris vandt en gave den første søndag i advent, da han fandt en nissehue, der var gemt på en tofarvet Suzuki Swift fra ATbiler i Give. Han fortæller:

”Jeg blev da meget glad, da jeg fandt ud af, at jeg havde vundet. Jeg plejer aldrig at deltage i konkurrencer, og jeg ved ikke lige, hvad der gjorde, at jeg deltog i jeres. Sikkert fordi jeg kunne deltage pr. mail, og ikke skulle dele en masse på facebook. Det var rart. Jeg ser frem til at få gaven installeret i vores nyerhvervede Ford Fiesta.”

Per Groth er en vaskeægte bilentusiast, der har skrevet flere bøger om sit yndlingsmærke, Volvo. Det var dog en rød Mercedes fra Starmark i Ishøj, som han fandt nissehuen på, endda uden de store sværdslag.

”Jeg synes, jeres nye hjemmeside har rigtigt gode søgefaciliteter, så med de hints, der blev givet i konkurrencen, var det ikke svært at finde den aktuelle side.”

Således opløftet, er det nu din tur til måske at være biltorvets heldigste nisse.