Land Rover

Land Rover på Geneve

|

Fremtid og fortid krydser spor hos Land Rover på Geneve udstillingen

Land Rover’s stand på den internationale biludstilling i Geneve fra den 6. til den 16. marts er både et vidnesbyrd om en bilproducent i udvikling og et mær-ke med en stolt historie. Fremtid og fortid krydser således spor i form af europa premiere på Land Rover’s roste LRX koncept bil og verdenspremiere på 60-års SVX jubilæumsversionerne af Land Rover’s første model, Defender.
  
”LRX diesel hybrid modellen signalerer vores evne til at levere Land Rover’s kerneværdier i form af en mere kompakt og brændstofeffektiv version. Indtil videre er LRX et koncept, som er designet til at måle publikumsinteressen. Med den entusiasme, LRX har været omgærdet af, siden vi introducerede den i januar, føler jeg mig imidlertid meget sikker på, at det vil være en spændende udviklingsretning at tage,” siger administrerende direktør Phil Popham, Land Rover.

I forhold til LRX konceptet er Defender SVX jubilæumsversionerne tættere på virkeligheden og vil komme i handelen i løbet af sommeren. Defender SVX har stadig en slående lighed med dens ikoniske forgænger fra 1948. Samtidig er Recaro sæder og iPod kompatibilitet eksempler på, at Defender også følger med udviklingen.

LRX konceptet
LRX diesel hybrid konceptet repræsenterer en markant evolution af Land Ro-ver’s design, der signalerer brandets entré på nye markedsområder uden at gå på kompromis med Land Rover’s kerneværdier som for eksempel bredden i egenskaberne. Den 3-dørs LRX med sin mere kompakte størrelse, lettere vægt og teknologier, der fokuserer på bæredygtighed, er et bud på at dække behovene i en verden, præget af forandring med mulighed for en CO2 udled-ning på blot 120 g/km, hvilket svarer til over 21 km/l ved blandet kørsel efter EU normen.

Selv om LRX er lavere og længere end Freelander 2, er den en førsteklasses cross-coupé, der er designet til at appellere til nye kunder i luksus- og ekseku-tivsegmenterne kunder der gerne vil have mange af fordelene ved en 4x4 og fornemmelsen af en større bil, men i en mere kompakt version.

Som den første helt nyudviklede Land Rover siden Gerry McGovern tiltrådte som virksomhedens designdirektør er LRX en naturlig forlængelse af Land Rover modelpaletten. Den kompletterer det eksisterende modeludbud og hjælper med at definere et nyt segment. Dens mange genkendelige Land Rover designelementer omfatter markante nyfortolkninger af den strandskalformede køler, det ”svævende” tag og hjulenes placering i hvert sit hjørne.

LRX er en brændstofeffektiv 2,0 liters turbodiesel hybrid. I kombination med andre Land Rover teknologier kan denne drivform reducere brændstofforbruget med hele 30 procent i forhold til andre 4x4 modeller af sammenlignelig størrelse. Medvirkende til dette er ERAD - elektrisk træk på bagakslen der gør det muligt for LRX at køre elektrisk ved lavere hastigheder, idet LRX bevarer, ja endda forbedrer sine offroad egenskaber under vanskelige forhold.

Defender SVX jubilæumsversioner
Mens de fleste af de 25.000 Defender, som produceres årligt, er arbejdsred-skaber for alle fra landmænd til hjælpeorganisationer, er de nye SVX jubilæumsversioner de mest ”stylede” og udstyrsmættede, Land Rover nogensinde har produceret.

Defender SVX har sort metallak og vil kunne fås som 90”. Specialudstyret om-fatter ny indfatning af kølergrillen, rørformede trinbrædder, aluminiumsfælge, forstærket aluminiumsskjold foran, forlygter med klare linser og LED baklygter og bageste tågelygter. Soft-top modellen er specielt iøjnefaldende med sin rørformede bøjle i sølvmetal, som holder den specialfremstillede aftagelige presenning i sort stof.

For at bringe SVX interiøret helt up to date er modellen udstyret med special-designede Recaro sæder, karakteristisk gearknop i aluminium, et nyt audiosy-stem med subwoofer og USB indgang og iPod kompatibilitet.

Det er planen at producere op imod 1.800 eksemplarer af Defender SVX, og leveringen i Danmark forventes at være i løbet af sommeren.

Land Rover på biltorvet.dk

Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Land Rover Defender 2,4 TD4 90" SW SE Van
NYHED
Leasingpris/md. 2.078 kr.
Land Rover Defender
2,4 TD4 90" SW SE Van
Hørsholm
44.000
2011
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Land Rover Range Rover Sport 3,6 TDV8 HSE aut.
NYHED
219.900 kr.
Land Rover Range Rover Sport
3,6 TDV8 HSE aut.
Køge
189.000
2007
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Land Rover Discovery 3 2,7 D HSE aut. 7prs
NYHED
199.900 kr.
Land Rover Discovery
2,7 D HSE aut. 7prs
Silkeborg
102.000
2006/2007
icon-licensePlate

Nummerpladeinfo

icon-newsletter

Modtag Biltorvets nyhedsbrev