Nu kommer Skoda Octavia Scout og Roomster Scout

|

Skoda Octavia Scout og Roomster Scout introduceres i weekenden 2-3 juni.

Den rå 4-hjulstrukne stationcar Octavia Scout, der virkelig appellerer til kørsel i ujævnt terræn, starter ved en pris på kr. 399.900 for Scout med 2.0 FSI motor. Kastes kærligheden på Scout med den kraftfulde dieselmotor 2.0 TDI med partikelfilter hedder prisen kr. 435.000.

Octavia Scout fås også som van, der nu er blevet ekstra attraktiv efter afgiftsomlægningen. Kan man undvære bagsæderne, koster den henholdsvis kr. 257.266 inkl. moms for 2.0 FSI og 277.969 inkl. moms for dieselversionen.

Den 4,58 meter lange Octavia Scout er både længere bredere og højere end den velkendte Octavia 4x4. Nydesignede kofangere for og bag, grå sidebeskyttelseslister og profilerede dørtrin giver Scout form og leder opmærksomheden hen på dens rå anvendelsesmuligheder. Beskyttelseslister over hjulkasserne, dørtrinslister med Scout indgraveret samt ikke mindst beskyttelsesskjold for og bag udstyrer bilen til krævende opgaver. De solide 17” alufælge tager ikke skade af at køre på krævende veje og yder driftsikkerhed på de daglige udflugter

Indvendigt har både føreren og passagererne masser af komfort og bekvemmeligheder, og indtrækket er designet specielt til Octavia Scout. Et speciel designet håndgreb i passagersiden gør, at man kan holde fast, når turen går væk fra det normale vejnet.

Frihøjden på Octavia Scout er 39 mm højere end på Octavia Combi og 16 mm højere end Octavia Combi 4x4. Derved understeges bilens off-road evner betydeligt, ligesom det mest ujævne terræn beherskes uden problemer.

Octavia Scout er udstyret med et nøje gennemtestet permanent 4-hjulstræk fra Skoda Auto. Baghjulstrækket aktiveres af den elektronisk styrede Haldex multiplade kobling, og styresystemet sørger for at afstemme trækkraftfordelingen på for- og bagaksel nøjagtigt efter de aktuelle kørebetingelser og sikrer derved altid optimalt træk på de hjul, der i situationen kan udnytte det bedst. Præcist de samme systemer anvendes af et par særdeles barske fætre fra 4x4 prestige-klassen - nemlig Audi Allroad og Volvo XC70. ”At vi anvender de samme kvalitetsdele er velkendt, men vi gør det altså til den halve pris. Det er helt utrolige gode priser vi har forhandlet” udtaler direktør for Skoda i Danmark, Ulrik Schönemann.

Skoda Octavia Scout er udelukkende udstyret med de mest kraftfulde diesel- og benzinmotorer – nemlig 2.0TDI PD med 140 hk og den avancerede 2.0 FSI med 150 hk, begge motorer er fire-cylinderede og kombineret med et manuelt 6-trins gearskifte. Diesel-modellen er udstyret med et dieselpartikelfilter som standard.

Skoda benytter lejligheden til også at sende en Scout version af den roste Roomster på gaden. Priserne starter ved kr. 239.000 for en 1.4 benzin med 86 hk. Også Roomster Scout kan fås som van, og priserne starter ved kr. 171.316 inkl. moms. Roomster Scout har ikke de helt samme off-road egenskaber som storebror Octavia Scout, men opnår gennem dens design at fremstå som en rå variant af Skoda Roomster, der især henvender sig til dem, der lægger vægt på bilens udseende.

Alle priserne i denne pressemeddelelse er under forsætning af, at lovforslag L 217 vedtages.

Skoda Octavia på biltorvet.dk

Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Skoda Octavia 1,8 TSi 160 Elegance Combi
NYHED
66.900 kr.
Skoda Octavia
1,8 TSi 160 Elegance Combi
Ringe
201.000
2010
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Skoda Octavia 2,0 TDi 150 Style Combi DSG
NYHED
251.700 kr.
Skoda Octavia
2,0 TDi 150 Style Combi DSG
Haderslev
65.000
2017/2018
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Skoda Octavia 1,4 TSi 140 Elegance Combi DSG
NYHED
169.700 kr.
Skoda Octavia
1,4 TSi 140 Elegance Combi DSG
Haderslev
115.000
2013/2014
icon-licensePlate

Nummerpladeinfo

icon-newsletter

Modtag Biltorvets nyhedsbrev