Ny diesel-raket fra SEAT

|

Altea FR sætter trumf på sportslige egenskaber

SEAT Altea FR signalerer sport. FR står for Formula Racing og er SEATs svar på GTI-begrebet. Det nyeste skud på Altea-stammen kan bestilles nu hos alle landets SEAT-forhandlere.

Altea FRs sportslige karakter ses allerede udefra. De specielt designede stødfangere for og bag, de store luftindtag foran, de dobbelte udstødningsrør bagpå, de store 7x17” fem-egede letmetalfælge, der letter indkigget til de ekstra store bremseskiver, den sænkede sportsundervogn og FR-bogstaverne på bagsmækken er alle særlige Altea FR-kendetegn.

I kabinen er der også en særligt sportslig atmosfære. FR-bogstaverne er diskret placeret på både det tykke, læderbetrukne sportsrat, på toppen af gearstangen og i omdrejningstælleren, der ligesom de øvrige instrumenter har hvid baggrund. Sæderne er regulære sportssæder, der både holder fast om og støtter kroppen. Og det er der brug for i en bil som Altea FR.

Med den kraftige, fire-cylindrede TDI-motor med pumpe/dyse-teknik, 16-ventilet topstykke, piezo-indsprøjtning, variabel turbogeometri, dieselpartikelfilter, 170 hk og et drejningsmoment på 350 Nm allerede fra 1.800 omdr./min. er der lagt op til fuldblods sportspræstationer. Accelerationen fra 0–100 km/t overstås da også på bare 8,6 sekunder med sekstrins manuel sportsgearkasse. Tophastigheden er 208 km/t.

Endnu mere imponerende er mellemaccelerationstiderne. 80–120 km/t på kun 8,9 sekunder i femte gear giver sug i maven. Men mest imponerende er måske det sparsomme brændstofforbrug. At en bil med så overbevisende præstationer kan køre op til 16,1 km/l ved blandet kørsel gøres ikke efter af andre biler i den sportslige klasse.

Som personbil på hvide nummerplader er prisen for Altea FR 389.999 kr.

Altea FR kommer også i en turboladet benzinversion: 2,0 TFSI med 200 hk. Denne version fås med enten sekstrins manuel gearkasse eller det hurtige sekstrins automatgear DSG.

Altea FR som van

Interessen for Altea som varevogn har været særdeles stor. Altea blev således den mest købte forhjulstrukne gulplade-bil blandt private købere i 2005. Det er en succes, der baserer sig både på de overbevisende kvaliteter, Altea har, på det brede modelprogram med stort udvalg af motorer og udstyr samt på lave priser.

I forvejen er køberne af Altea Van meget glade for den kraftige 2,0 TDI. Tendensen forstærkes nu med Altea FR, som med ny indsprøjtningsteknik leverer hele 170 hk.

Efter de første præsentationer af Altea FR har forhåndsinteressen været meget stor. Den ventes forstærket, da det er lykkedes at komme med en overraskende lav pris på 199.998 kr. inkl. moms (166.827 kr. ekskl. moms).

Seat Altea på biltorvet.dk

Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Seat Altea 2,0 16V TDI PD DPF FR 170HK 6g
NYHED
49.900 kr.
Seat Altea
2,0 16V TDI PD DPF FR 170HK 6g
Vejen
242.000
2006/2007
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Seat Altea 2,0 TDi 170 FR
NYHED
63.595 kr.
Seat Altea
2,0 TDi 170 FR
Herlev
285.000
2006
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Seat Altea 1,6 Reference
NYHED
15.900 kr.
Seat Altea
1,6 Reference
Viborg
192.000
2004
icon-licensePlate

Nummerpladeinfo

icon-newsletter

Modtag Biltorvets nyhedsbrev