Opel Antara GTC: Gran Turismo Crossover

Opel viser, hvor dynamisk og atletisk en SUV (Sport Utility Vehicle) kan bygges. Det sker på den internationale biludstilling i Frankfurt, som er åben fra 15. til 25. september. Designstudiet Antara GTC har et iøjnespringende design med sine tre døre, og linierne er i fuld harmoni med Opels designsprog. Fra siden lægger man især mærke til de rammeløse vinduer, der giver bilen en coupéagtig fremtoning. Lygterne er opbygget af lysdioder, der nærmest ligner lysende perler. Dioderne har længere levetid og reagerer hurtigere. Dørhåndtagene lægger sig fladt ind i siden, kommer først frem når ejeren aktiverer bilens elektroniske fjernkontrol.

”Denne Antara GTC konceptbil udstråler ”oplevelser”, selv når den står parkeret. Den er en typisk Opel designmæssigt og er en gentolkning af SUV temaet”, forklarer Bryan Nesbitt, chef for GMs designaktiviteter i Europa. ”I modsætning til traditionelle off-road biler signalerer Antara, at den hører mere hjemme på vejen end i barsk terræn”

Taget i Antara GTC ligner det, der fås som ekstraudstyr til den nye Zafira. Der er to skylights i hele bilens længde, der giver masser af lys i kabinen, og i midten er der en række opbevaringsrum.