Der løb et lille chok gennem bilradiolytterne for nyligt, da regeringen foreslog at slukke for FM-båndet allerede i 2019.
FDM var hurtigt ude med forudsigelser om, at to millioner bilejere ville blive ramt, og at det ville koste dem ti milliarder kroner, og så trak regeringen forslaget tilbage.
Forslaget er skudt til hjørne og bliver først aktuelt, når over halvdelen af lytterne kører på DAB-båndet. Indtil videre er det tal på 26 procent. Men når dagen kommer, kan du let finde en bil på biltorvet.dk med DAB-radio - eller alternativt følge Færdselsstyrelsen råd:
Prisen for udskiftning/opgradering af en FM-bilradio til en DAB+-bilradio afhænger både af, hvilken bil man har, og hvilken løsning man vælger. Der eksisterer flere mulige løsninger, som skitseret nedenfor.
1)
Der installeres en original DAB+-radio, hvis en sådan eksisterer til den bil, man kører i. Det koster i størrelsesordenen 5.000-15.000 kroner afhængigt af bilmærke og årgang. Ofte medfølger også en større skærm.
Alternativt installeres en billigere ”universal” DAB+-radio, men det er ikke altid, at en sådan kan monteres i nyere biler og integreres med ratbetjening, display osv. Til gengæld vil man ofte i ældre biler kunne anvende en ”universal” DAB+-radio.
2)
En anden mulighed for fortsat at høre radio i bilen er, at der monteres en ”DAB+-modtager”, der tilsluttes bilens originale radio. Disse fås for 500-1.200 kr. DAB+-modtageren fastgøres til instrumentbrættet (da man skal skifte kanal på denne), og så er der tre løse ledninger, dels til en antenne i forruden, dels til strømforsyning fra bilens elstik/cigarettænderstik, og dels en ledning til signalet til radioen.
3)
Endelig er der den mulighed, der bliver mere og mere udbredt, at man hører radio via en mobiltelefon, der er forbundet til bilens radio via Bluetooth. Flere og flere nye biler har, eller kan udstyres med et system, så mobiltelefonen spejles på bilens skærm.
Eksempler på dette er Apple Car Play til iPhone eller MirrorLink til Android-mobiltelefoner.
4)
Hvis man har en gammel bilradio, der kun har en indgang til et jackstik (kendes fra hovedtelefoner), en AUX-indgang eller en kassettebåndsafspiller, så eksister der løsninger, som gør det muligt at overføre lyden fra mobiltelefonen til bilradioen, for dermed at streame (DAB+-) radiostationen. Prisen for en ledning med to jackstik er i størrelsesordenen 20-50 kr.
I de to sidstnævnte tilfælde er der mulighed for at montere en holder til mobiltelefonen, så man lovligt kan betjene mobiltelefonen uden, at den er håndholdt. Prisen på denne holder varierer efter model, men kan i flere tilfælde erhverves for 100-200 kroner.
Husk at du let kan finde en bil med DAB på biltorvet.dk – og andet udstyr, for søgemulighederne er mange.