SMC udnævnt til Kongelig Hofleverandør

|

Skandinavisk Motor Co. A/S er det ældste af firmaerne i Semler Gruppen, som er Danmarks største virksomhed i bilbranchen. Skandinavisk Motor Co. A/S blev grundlagt i 1917 af forretningsmanden Eiler Semler og hans to sønner Johannes og Axel, og med Axel Semler som selskabets første adm. direktør.

Gennem årene har Skandinavisk Motor Co. A/S været importør af forskellige bilmærker. De har bl.a. omfattet Packard, Rolls-Royce og Bentley, som ikke mindst Kongehuset har fået leveret flere eksemplarer af igennem tiden. Der har derfor løbende været en naturlig forbindelse imellem Kongehuset og Skandinavisk Motor Co. A/S.

I dag er Skandinavisk Motor Co. A/S importør af bilmærkerne, der hører under Volkswagen Group. Blandt dem er der mange modeller, der også har interesse for Kongehuset til de mange forskellige behov for biler til de ligeså forskelligartede transportopgaver, som Kongehuset har.

"Det er naturligvis en stor ære for os nu at have fået lov til at benytte prædikatet Kongelig Hofleverandør", siger adm. direktør for Skandinavisk Motor Co. A/S Kim Skovgaard Rasmussen. "Med tilladelsen følger muligheden for at benytte det særlige Kongelig Hofleverandør logo sammen med vores eget logo, og vi vil naturligvis overveje, hvor og i hvilke forbindelser, vi kan gøre brug af denne mulighed". Selv om vi ikke forventer, at det direkte kommer til at påvirke vores bilsalg, understreger det, at vi er en seriøs og professionel virksomhed," fortsætter Kim Skovgaard Rasmussen, og slutter: "Og der er en udpræget stolthed blandt alle i Skandinavisk Motor Co. A/S over, at vores firma nu kan bære det fornemme prædikat".

icon-licensePlate

Nummerpladeinfo

icon-newsletter

Modtag Biltorvets nyhedsbrev