Suzuki gør klar til at præsentere den nye Swift Sport. Det sker på den 67. internationale biludstilling i Frankfurt, der har pressedage den 12. og 13. september og åbner op for publikum fra den 14. til den 24. september.

Swift Sport har, siden den første generation blev introduceret i 2005, haft en helt særlig rolle i Suzukis modelprogram som den bil, der repræsenterer mærkets sporty profil. Den nye model har i sin 3. generation gennemgået et fuldstændigt re-design og er udviklet til de kunder, der fokuserer på sportslig køreglæde i det daglige.

Flere detaljer om den nye Swift Sport vil blive offentliggjort på Suzukis pressekonference under udstillingen. Modellens salgsstart er endnu ikke kendt.