VINDEREN ER FUNDET

Biltorvet er i gavehumør her i den søde tid. Hver søndag i advent gemmer vi en nissehue på en af bilannoncerne. Hvis du kan finde nissehuen, kan du vinde flotte præmier ligesom Chris og Per Groth er lykkedes med de sidste to søndage.

Chris vandt en gave den første søndag i advent, da han fandt en nissehue, der var gemt på en tofarvet Suzuki Swift fra ATbiler i Give. Chris fortæller:

”Jeg blev da meget glad, da jeg fandt ud af, at jeg havde vundet. Jeg plejer aldrig at deltage i konkurrencer, og jeg ved ikke lige, hvad der gjorde, at jeg deltog i jeres. Sikkert fordi jeg kunne deltage pr. mail, og ikke skulle dele en masse på facebook. Det var rart. Jeg ser frem til at få gaven installeret i vores nyerhvervede Ford Fiesta.”

Per Groth er en vaskeægte bilentusiast, der har skrevet flere bøger om sit yndlingsmærke, Volvo. Det var dog en rød Mercedes fra Starmark i Ishøj, som han fandt nissehuen på, endda uden de store sværdslag.

”Jeg synes, jeres nye hjemmeside har rigtig gode søgefaciliteter, så med de hints, der blev givet i konkurrencen, var det ikke svært at finde den aktuelle side.”

Således opløftet, er det nu din tur til måske at være biltorvets heldigste nisse.

Find en grøn nissehue!
Du skal blot finde den grønne nissehue på en bil, der er til salg på biltorvet.dk. Du kan se, hvordan nissehuen ser ud på billede nummer to øverst i denne artikel.

Der er 45.700 biler og omkring ti gange så mange billeder, du kan bladre i, men fortvivl ikke. Du får naturligvis nogle ledetråde, så det bliver en del nemmere at finde det billede, hvor nissehuen er gemt.

Husk, at vi ikke nødvendigvis har gemt billedet på det første billede i annoncen. Derfor kan nissehuen være puttet væk på fx billede to, fire eller seks.

Her er ledetrådene:

· Det er en fransk bil med plads til alle julegaverne. Det er en nemlig en stationcar.

· Den har automatgear.

· Det er en blå vogn, men den har ikke blå blink.

· Det er en diesel, som kører over 20 km/l.

· Forhandleren, som sælger bilen, er Larsen og Carlsen I/S Peugeot Sakskøbing.

Tip: I den nye betaversion af biltorvet.dk, kan man bruge søgefunktionen til at indskrænke feltet af biler, man skal lede i.

I søgefeltet kan du fx under Søgekriterier og Motor vælge Diesel, og under feltet Udvendigt, vælge Blå under FARVE og Stationcar under KARROSSERI. Nå, ja, og vælge Peugeot under Mærke, da det nok er en Peugeot, som Peugeot i Sakskøbing sælger.

Så er du vist også hjulpet godt i gang.

Betaversionen af biltorvet.dk finder du ved at klikke her.

Når du har fundet bilen med nissehuen, skal du sende en mail ind til os med svaret. Enten i form af et link til annoncen eller blot ved at skrive til os, hvilken bil det er.

Mailadressen er mjo@biltorvet.dk
Skriv ”Nissehue” i emnefeltet.

Konkurrencen er åben hele søndagen den 11. december fra klokken 9.00 og til mandag den 12. december klokken 12.00, hvorefter vi trækker lod blandt de rigtige besvarelser.

God nissehuejagt!

 

 

Det kan du vinde:

Tredje søndag i advent, 11. december 2016:

ParkOne i sølv til en værdi af 549 kroner sponseret af Clausen & Larsen I/S Peugeot Sakskøbing

På billede nummer tre øverst i denne artikel kan du se p-skiven.

Park One fungerer ved, at skiven automatisk indstiller parkeringstidspunktet, kort tid efter at bilen er parkeret. Den automatiske aktivering gør, at du aldrig skal tænke på at huske at stille p-skiven. ParkOne-elektronikken registrerer bilens bevægelser og sætter automatisk din P-skive til det korrekte parkeringstidspunkt og stopper først parkeringstilstanden, når bilen flyttes. Skiven skifter automatisk mellem sommer og vintertid.