Hvis du kan finde den grønne nissehue vi har gemt på en af de knap 40.000 biler, der er til salg på biltorvet.dk kan du være med i lodtrækningen om en flot julekurv til 1000 kroner.

Bid dog mærke i, at ikke nødvendigvis har gemt huen på det første billede i annoncen. Det kan jo give noget bladren rundt, da der er cirka ti gange så mange billeder på biltorvet.dk, som der er biler til salg.

Derfor får du her nogle ledetråde, så det bliver en del nemmere at finde det billede, hvor nissehuen er gemt.

Her er ledetrådende:

- Ekstraudstyrslisten er længere end julemandens indkøbsseddel, blandt andet er der opvarmet forrude til at få isen væk og trådløs streaming af julemusik.

- Du er hurtigere oppe i fart end et spand rensdyr, da den kører fra 0-100 km/t på under ti sekunder.

- Navnet rimer på Sport Rodeo.

- Farven er metalsort som en klar julenat.

- Forhandleren, som sælger bilen er Andersen Biler.

- Det er en mellemklassebil, med fem døre og masser af plads. Alligevel kører den et godt stykke over 20 km/l.

- Og så er den næsten ny – født i sommers og med kun 4500 km på samvittigheden. Som er fin, da den har dieselpartikelfilter.

 

Tip: Brug søgefunktionen til at indskrænke feltet af biler, man skal lede i. Skriv fx Andersen Biler i fritekstsøgefeltet. I feltet Søgekriterier kan du klikke på Pris & Miljø. I feltet KM/L, kan du klikke på Min. 20 km/l og i feltet Yderligere klikke på Diesel Partikel Filter. Klik derefter på Type og Udseende og vælg Sort under FARVE.

Så er du da i gang.

Når du har fundet bilen med nissehuen, skal du sende en mail ind til os med svaret. Enten i form af et link til annoncen, eller blot ved at skrive til os, hvilken bil det er.

Mailadressen er vind@biltorvet.dk.

God julejagt!

 

Konkurrencen kører fra lørdag den 23. december til mandag den 25. december klokken 14.00.

 

Det kan du vinde:
Julekurv til en værdi af 1000 kroner sponseret af Andersen Biler

Julekurven indeholder:

Masser af tungesmeltende chokolade
Lækker juleøl
God rødvin
God kaffe
Velsmagende champagnetrøfler
Delikate chokolademandler med lakrids
Dadler med chokoladeovertræk
Håndlavet finsk lakridspibe i gaveæske
Og meget mere.