Opel Corsa blev "Årets Bil i Danmark 2007"
29 medlemmer af Motorjournalisternes Klub i Danmark kårede onsdag den nye Opel Corsa som "Årets Bil i Danmark 2007". Kåringen skete efter grundige prøvekørsler på landevejene omkring Silkeborg og på FDMs Jyllands-Ringen.
Corsa er især blevet fremhævet for prisen, det omfattende sikkkerhedsudstyr i alle modeller (ESP, seks airbags, aktive hovedstøtter), sikkerheden dokumenteret gennem de de fem stjerner opnået i den uvildige EuroNCAP crashtest samt køreegenskaberne og pladsforholdene. Og så er mange begejstrede for designet.
Opel Corsa fås fra 130.000 kroner for den 3-dørs model.
Der blev givet disse points i finalen:
Opel Corsa: 206
Skoda Roomster: 194
Citroen C4 Picasso: 131
Ford S-Max og
Toyota Yaris begge 97 points.