Opel Corsa

Familiefejde – er Opel Corsa bedre end Peugeot 208?

| Andreas Lang Hedegaard

Vi tester Opel Corsa Elegance, en klassisk miniput som burde være kedelig, men den kongeblå tysker imponerer med højt niveau og lave priser.

Opel Corsa – to ord der ikke ligefrem emmer af nytænkning og sprudlende energi. I mit hoved er Opel stadig et bilmærke for gamle mænd, og Corsa er modellen til deres koner. Men det er vist på tide, at jeg får justeret fordommene. Specielt efter at have kørt testbilen, som igennem ugen flere gange overrasker positivt.

Ny Opel Corsa skinner med dieselpower

Lad os starte med det udvendige, for selv om vi har lært, at det er det indre, der tæller, så har Opel i mange år haft et konservativt design, som har ledt tankerne hen på kartoffelavleren Oluf Sand fra The Julekalender. Men sådan er det ikke med testbilen, der stiller i en elegant kongeblå metallakering (ekstraudstyr til 5.500 kroner). Faktisk hedder udstyrsvarianten Elegance, og designet bliver yderligere løftet af en City-pakke, som inkluderer alufælge på 17 tommer, p-sensor foran og el-klapspejle (ekstraudstyr til 5.000 kroner). Den blå Corsa er faktisk så hip, at to kammerater komplimenterede den uafhængigt af hinanden.

Danskernes nye darling – Peugeot 208

Kabinen er ikke helt så funky, og i hvert fald mere funktionel end spændende. Det gælder især i sammenligning med Peugeot 208, som er noget mere futuristisk, specielt med sit særlige 3D-instrumenthus. Men materialekvaliteten fejler ikke noget, og så virker kabinen mindre krampagtig end Peugeot 208, fordi der er mere lys i kabinen, men du skal ikke byde voksne en længere tur på bagsædet – det er næsten dyrplageri. Til gengæld stiller Corsa med 309 liter mod 208’s 265 liter bagi, så vægter du det praktiske, giver Corsa mere mening end 208.

Søskendekamp
Men hvorfor er det lige, han bliver ved med at nævne Peugeot 208, tænker du måske? Det er fordi, de to biler teknisk er identiske. PSA, som ejer både Peugeot og Citroën, overtog Opel i 2017, så de to minier er udviklet side om side på samme platform. Og da specielt Peugeot 208 har været en storsælger på det danske marked, får man næsten billeder af en sammenbragt familie, hvor de to jævnaldrende teenagere kæmper om samme Iphone-oplader. 

Den flyvende crossover – ny Peugeot 2008 overrasker positivt

Med det af vejen kan vi koncentrere os om motor og køreegenskaber. For Corsa har en ganske fast undervogn, som i visse situationer kan have svært ved at dæmpe ujævnheder. Ved flere huller eller bump lige efter hinanden virker det som om, baghjulsaffjedringen bliver stresset og derfor ikke får dæmpet slagene godt nok. Men den faste affjedring har også den fordel, at Corsa faktisk virker ret køreglad. Den er relativt let, skifter retning hurtigt, og så behøver man ikke køre vanvittigt stærkt, før man nærmer sig bilens grænse, og det er ganske underholdende. Testbilens motor er også underholdende, men ikke fordi den har mange kræfter – tværtimod. Der er i alt bare 75 hestekræfter, så de skal satme både masseres og piskes for at levere, og du skal fægte med den femtrins manuelle gearkasse, som var den skaftet på en tennisketcher i en Wimbledon-finale, for at få Corsa til at flytte sig kvikt. Det stiller krav til køreren, og det er underholdende.

Den praktiske Ford med det forkerte navn – Ford Puma

Motoren er fra Peugeot, og findes også med turbo, hvor den så har 100 hestekræfter og et markant større bundtræk. Vil du have både bundtræk og bedre økonomi, findes der også en 102-hestes diesel, men sandheden er, at du godt kan leve med de sølle 75 hestekræfter, hvis du ikke pendler alt for meget motorvej.

Skarpe priser
En Corsa Elegance 1,2 koster fra 159.990 kroner og med alt udstyr koster testbilen, som den står her, 170.490 kroner. Det virker absolut som en meget rimelig pris. Men denne model er udsolgt, så du skal i stedet snuppe Cityline+, som allerede har 17-tommer fælge, klimaanlæg og p-sensor, og lige nu kan du købe den med kraftigere dieselmotor og en bedre sekstrins gearkasse for 164.990 kroner. Det er et godt gammeldags godt tilbud, og tag bare Corsa over 208. Den er måske ikke helt så hip, men den er mere rummelig og kører en My bedre.

Biltorvets vurdering

plus Mere plads end Peugeot 208 Meget bil for pengene
menu Bagsædet er ikke for voksne Affjedringen kan være lidt hård

Specifikationer

R3/12V
1.200 ccm
75 hk ved 5.750 o/min
118 Nm ved 2.750 o/min
Forhjulstræk
5M
174 km/t
13,2 sekunder
18,2 km/l
123 g/km
309 liter
1.055 kilo
500/500 kilo
159.990 kroner (Testbil 170.490 kroner)

Opel Corsa på biltorvet.dk

Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Opel Corsa 1,3 CDTI EcoFlex 95HK 3d
PRIVAT
31.500 kr.
Opel Corsa
1,3 CDTI EcoFlex 95HK 3d
2770 Kastrup
173.000
2011
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Opel Corsa 1,0 Turbo ECOTEC Cosmo Start/Stop 90HK 5d 6g
NYHED
84.900 kr.
Opel Corsa
1,0 Turbo ECOTEC Cosmo Start/Stop 90HK 5d 6g
Birkerød
85.000
2015
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Opel Corsa 1,2 Sport 75HK 5d
NYHED
157.900 kr.
Opel Corsa
1,2 Sport 75HK 5d
Taastrup
1.000
2020
icon-licensePlate

Nummerpladeinfo

icon-newsletter

Modtag Biltorvets nyhedsbrev