Årets motor kommer fra Ford

|

Fords nye, bomstærke mini benzinmotor – EcoBoost 1,0 – blev en suveræn vinder, da 76 dommere fra 35 lande kårede den til ’International Engine of the Year 2012’ for det ansete britiske motormagasin Engine Technology International Magazine.

 
I skarp konkurrence med 38 helt nyudviklede motorer og en snes af de bedste eksisterende, løb Ford EcoBoost 1,0 med den prestigefyldte førstepris, ligesom den lille turbo-maskine også triumferede i kategorierne ’bedste nye motor’ og ’bedste motor under én liter’.
 
Det er første gang en Ford-motor når helt til tops i konkurrencens 13-årige historie. Til gengæld er det sket med manér, idet Fords dynamiske supersparer opnåede den højeste score, der nogensinde er registreret i konkurrencen.
 
Dommerne har vurderet på parametre som dynamik, effekt, økonomi, raffinement og succesfuld implementering af avanceret motor-teknologi.
 
EcoBoost 1,0, som fik sin debut i Ford Focus tidligere på året og indgår i motorprogrammet til de helt nye Ford C-MAX og Ford B-MAX, som kommer senere på året, scorede 28 procent flere point end nærmeste konkurrent.
 
- En tre-cylindret motor, der er i stand til at drive en familiebil som Ford Focus med sådan et overskud, beviser at der er en endog meget lys fremtid for den klassiske forbrændingsmotor, siger Dean Slavnich, som er formand for priskomiteen i ’International Engine of the Year’og redaktør på Engine Technology International.
 
- Kraftoverskud, dynamik og overbevisende forbrugstal på vejen, er kun toppen af hvad denne motor tilbyder tidens bilister. Det er virkelig godt gået af Ford og det er fuldt fortjent, at denne bemærkelsesværdige motor løb med sejren, siger Dean Slavnich.
 
Og der er flere roser:
- Hvis downsizing er vejen frem, er Ford EcoBoost 1,0 tidens bedste eksempel.
 
Samme kraftoverskud som den 1,6 motor den erstatter, men med meget mere punch, siger den britiske motorjournalist John Simister.
 
- Den har et moment som en lille turbo-diesel, men uden larm og virbrationer, siger Christopher Congrega fra det franske L’Automobile Magazine.
 
Med 20,8 km/l leverer den nye Ford Focus EcoBoost 1,0 med 100 hk klassens bedste brændstoføkonomi og CO2-udledningen er med 109 gram pr kørt kilometer tilsvarende beskeden. I udgaven med 125 hk er tallene henholdsvis 20 km/l og 114 g/km.*
 
EcoBoost-motoren er tilsyneladende også populær blandt Fords kunder i Europa, idet Ford Focus EcoBoost 1,0 tegnede sig for næsten hver fjerde solgte Ford Focus blot en måned efter at Focus’en med den nye prisvinder EcoBoost 1,0 kom på markedet.
 
Ford Europa planlægger at tredoble produktionen af modeller med EcoBoost-motorer frem mod 2015. Hovedparten vil være med den nye sparsommelige prisvinder under motorhjelmen.

Ford på biltorvet.dk

Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Ford Grand C-MAX 1,6 TDCi 115 Trend
NYHED
84.900 kr.
Ford C-MAX
1,6 TDCi 115 Trend
Køge
187.000
2012
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Ford Fiesta 1,25 60 Ambiente
NYHED
35.000 kr.
Ford Fiesta
1,25 60 Ambiente
Køge
190.000
2009
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Ford B-MAX 1,6 TDCi 95 Trend
NYHED
89.900 kr.
Ford B-Max
1,6 TDCi 95 Trend
Køge
139.000
2012/2013
icon-licensePlate

Nummerpladeinfo

icon-newsletter

Modtag Biltorvets nyhedsbrev