Seat Leon

”Discount”-modellerne rydder bordet til Årets Brugtbil 2020

| Andreas Lang Hedegaard

Seat Leon vinder prisen som Årets Brugtbil 2020, men kun med et mulehår foran Kia Ceed. De slår prestigemærker som BMW, Mercedes og Skoda, som ikke kan levere samme værdi for pengene.

Både Mercedes og BMW er kendt for at bygge solide biler, og Skoda giver prestige for små penge. Alligevel må alle tre mærker se sig slået af mærker, som normalt forbindes med noget, der er mere discount. Det ændrer dog ikke på, at Seat Leon er kåret til at være det bedste brugtbilkøb for tiden. Modellen vinder finalerunden i Årets Brugtbil 2020 foran et skarpt finalefelt, der ud over vinderen består af Kia Ceed, BMW 3-serie, Mercedes A-klasse og Skoda Superb.

Seat Leon lever i skyggen af sine søstermodeller fra Skoda og Volkswagen, men bilen er generelt fremragende og koster langt mindre. Jeg ville gå efter den faceliftede model, der kom i 2017, siger biljournalist Christian Schacht, der repræsenterer Jyllands-Posten i kåringen.

Brugttest af Seat Leon Cupra

Sidste år vandt søstermodellen VW Golf VII kåringen, og juryen mener generelt, at Seat Leon er lige så god en brugtbil, men samtidig er den såvel billigere som bedre udstyret end både VW Golf VII og Skoda Octavia.

Den er lettere overset – indtil du ser den. Designet på Seat Leon sidder lige i skabet. Den er billigere end sidste års vinder – den er baseret på samme teknik og så er den flottere, lyder vurderingen fra biljournalist og jurymedlem Ebbe Sommerlund, der er brugtbilsekspert på Bilbasen.

Den sidste tysker - brugttest af Opel Insignia

Juryen, der består af tekniske eksperter og biljournalister, vurderer brugtbilerne ud fra en række kriterier såsom teknisk kvalitet, service- og reparationsomkostninger og værdi for pengene.

Tæt løb
I øjeblikket er der omkring 140 eksemplarer af vindermodellen til salg på biltorvet.dk, når man ser på årgangene 2012 til 2020. Ifølge beregninger fra Bilbasen koster det godt to kroner pr. kilometer at køre i Årets Brugtbil, hvilket er blandt de billigste i mellemklassen, der udover Seat Leon også tæller medlemmer som Ford Focus, Toyota Corolla og Skoda Octavia.

Den tredje generation Seat Leon forener dynamiske køreegenskaber med gode pladsforhold, især som stationcar, langtidsholdbart design, kraftige motorer og gode langtursegenskaber. Som brugt er den både spændende og fornuftig, siger biljournalist Morten Bek fra Blog om biler.

KIA pro_ceed 1,4 Active Plus

I år var speciel, fordi Kia Ceed faktisk lige så mange stemmer, som Seat Leon. Men den vandt ikke, da Leon fik seks førstepladser, mens Ceed kun fik fire førstepladser. Ceed er ellers også en spændende brugtbil, fordi den har syv års garanti, så selv gamle biler har været serviceret hos en autoriseret forhandler. På biltorvet.dk er der 189 biler til salg.

Det er 15. gang, at kåringen af Årets Brugtbil finder sted. Juryen vælger bilerne blandt det seneste års 125 mest solgte brugtbiler. Årets Brugtbil sætter fokus på de egenskaber, der gør en brugtbil til et godt køb, og det er yderst relevant i Danmark, hvor der hvert år handles over 500.000 brugte biler. I det perspektiv vinder Seat Leon fra 2012 til 2020 altså Årets Brugtbil 2019.

Finalerundens resultat, Årets Brugtbil 2020:
Seat Leon, årgang 2012 – 2020. 130 point, 6 førstepladser
Kia Ceed, årgang 2012 til 2017. 130 point, 4 førstepladser
BMW 3-serie, årgang 2012 - 2019. 115 point
Mercedes A-klasse, årgang 2012 – 2018. 70 point
Skoda Superb, årgang 2014 - 65 point

Pris per kilometer (TCO kr/km)                       Benzin       Diesel
BMW 3-serie, årgang 2012 – 2019                    2,34            2,48
Kia Ceed, årgang 2012 til 2017                         1,95            2,14
Mercedes A-klasse, årgang 2012 – 2018          2,17            2,29
Seat Leon, årgang 2012 – 2020                        2,15            2,19
Skoda Superb, årgang 14 –                               2,72            2,85

Brugttest: VW Golf er en sikker vinder

Tidligere vindere af Årets Brugtbil
2019: VW Golf VII, årgangene 2013 - 2017
2018: BMW 1-serie, årgangene 2011-2015
2017: Ford C-MAX, årgangene 2010-2015
2016: BMW 3-serie, årgangene 2008-2012
2015: Mercedes C-klasse, årgangene 2007-2011
2014: Honda Civic, årgangene 2006-2012
2013: Toyota Avensis, årgang 2007
2012: Honda Accord, årgang 2009
2011: Kia cee'd, årgang 2007
2010: Opel Astra, årgang 2005
2009: Ford Focus, årgang 2005
2008: Ford Mondeo, årgang 2004
2007: Mazda6, årgang 2003
2006: Skoda Fabia, årgang 2001

Seat Leon på biltorvet.dk

Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Seat Leon 1,4 TSi 125 X-Perience ST
NYHED
179.900 kr.
Seat Leon
1,4 TSi 125 X-Perience ST
Horsens
48.000
2016
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Seat Leon Sportstourer 1,0 TSI Style DSG 115HK Stc
NYHED
219.900 kr.
Seat Leon
Sportstourer 1,0 TSI Style DSG 115HK Stc
Middelfart
19.000
2019
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Seat Leon 1,5 TSi 150 FR ST
NYHED
254.900 kr.
Seat Leon
1,5 TSi 150 FR ST
Næstved
4.000
2020/2019
icon-licensePlate

Nummerpladeinfo

icon-newsletter

Modtag Biltorvets nyhedsbrev