Seat Leon

Seat Leon Sportstourer - viceværten der er kunstmaler

| Bernt Kastberg

Man kan næsten have et halvt cirkus i den nye og flot designede Seat Leon Sportstourer, hvor kabinen er overraskende lækker, og prisen ganske fornuftig. Men linedansen mellem pris og kvalitet smutter af snoren et par steder.

Seat er Volkswagens spanske kusine, og man kan jo undre sig over, at den overhovedet eksisterer, for hvis man ikke har råd til luksus som Audi A3 eller all-rounderen Golf, kan man vel bare tage en Skoda? Men Seat fortjener egen fanskare, da den er alt det, de andre ikke er – nemlig lækker til en forholdsvis lav pris, hvor selv udenbys konkurrenter som Ford Focus, Kia Ceed og Mazda 3 får kamp til stregen, hvad angår pris, køreegenskaber og design.

Det også selv om startprisen på 224.999 kroner er lidt snyd. For de penge rækker kun til udstyrsvarianten Reference, der har sølle 90 hestekræfter fra en trecylindret 1,0-liters motor og fem manuelle gear og færre muligheder for at tilkøbe ekstraudstyr ud over standardudstyret.

Ærlig familiebil – Kia Ceed SW

Rigtige Leon Sportstourer’ere starter med Style-versionen med en 150 hestes benziner og sekstrins manuel gearkasse til 254.990 kroner, og herefter går det nordpå til topmodellerne FR og Excellence, begge til startpriser på 284.990 kroner, hvor det er sidstnævnte, vi har til test. I parentes bemærket koster stationcarversionen kun 10.000 kroner mere end hatchback, hvilket syntes som et godt tilbud.

Ford Focus med slatten motor er et hit

Der er træ, men hvor er knapperne?
Der er kun lidt forskel i designdetaljer på FR og Excellence, som fx fælgdesign og andre detaljer, som fx at FR har sort tagbøjle og sort himmel, mens Excellence har krom-tagbøjle og nøglefri åbning af døre som standard.

Indenfor i Excellence får du en overraskelse, da her er træindlæg og gråt sofastof, som er superlækkert på den der Skandinavisk-stue-måde. Det gør virkelig kabinen til et dejligt sted at være, og man skulle tro det var en Volvo.

Golfklassens geisha – Mazda 3

Desværre trækker det alvorligt ned, at al betjening foregår via den trykfølsomme multimedieskærm i midterkonsollen, lige bortset fra en slider til temperaturvalg og volumen under skærmen. Der er ingen knapper til noget og det kræver tilvænning. Vil du styre klimaanlægget og fx skrue ned for blæseren, foregår det via skærmen og det er umuligt at styre uden at fjerne blikket fra vejen.

Den nye Golf 8 har samme system, og en del andre bilproducenter følger i mere eller mindre grad denne upraktiske trend, som fortjener at ende i savsmuldet og blive fejet ud, for det er en for tarvelig løsning til en ellers lækker bil. Det er måske inspireret af elbilen Tesla, der var først med en skærm til al betjening, hvilket kan undskyldes med, at det jo er en moderne måde at lave tingene på og at det giver en stilren kabine. Men det er mest en dels til fordel for bilproducenten, da man sparer en masse penge til at udforme knapper, og få dem placeret og trække ledninger til dem.

Knapper gør det bare lettere og sikrere at betjene bilen – vi vil have dem tilbage!

45 år, 35 millioner biler – Golf er yngre end nogensinde

Det sagt, så ser det digitale display foran køreren godt ud, og midterskærmen er let at betjene, og det hele kan skræddersys på mange måder. Navigationssystemet er også temmelig hurtigt reagerende, og det er skønt.

Usikker fartpilot
Designet udefra er skarpt tegnet og sportsligt, hvor de store Performance XC-fælge på 18 tommer til 8.995 kroner ekstra, klæder vognen umanerlig godt, og får den til at ligne en dyr og meget hurtig bil – ingen af delene passer. 

 

Motoren trækker fint nok, men nogen sportsvogn er den ikke, da den afleverer kræfterne vældigt blødt. De 150 hestekræfter i benzineren giver på papiret en 0-100 km/t tid på 8,7 sekunder. Den leverer 250 Nm, men du kan også få en 2,0 diesel med 150 hestekræfter, der leverer 360 Nm, som er en spids langsommere til 100 km/t, men til gengæld noget dyrere med sine 30.000 kroner oveni, hvilket skyldes den leveres med en syvtrins-DSG-gearkasse.

Den manuelle gearkasse er en fin og velskiftende gearkasse, hvor de seks gear ligger tæt, bortset fra sjettegearet, der giver dig ekstra lange ben på motorvejen. Vil du have DSG i den, skal du bløde 15.000 mere, men så får du også lidt mildhybrid oveni.

Styringen er overraskende præcis, og undervognen helt neutral, hvilket gør snoede landeveje til en fornøjelse at sprælle rundt i, og man mærker ikke, at vognen er en forholdsvis stor stationcar.

Årets Bil er stadig en dansker-darling – Seat Arona diesel

Vi må dog have spanskrøret frem og svirpe på den adaptive fartpilot, der følger med FR og Excellence-versionen. Fartpiloten har skiltegenkendelse, og mange vil sætte pris på, at den kan holde den skiltede fart automatisk, men nogle gange tager den simpelthen fejl og sænker farten umotiveret. Fx kan det ske, at den fanger et skilt på en afkørselsrampe på motorvejen, eller den syntes et sving forude er så skarpt, at farten skal ned.

Derudover plukker den ofte, så den kører op og ned i fart, og den er (som de fleste andre systemer) overordentligt forsigtig, hvor farten sænkes i ret god tid ved langsomme forankørende og er lang tid om at sætte farten op igen, når der igen er fri bane.

 

Imponerende plads og lys
Pladsen i vognen får til gengæld virkelig kastagnetterne til at klapre lystigt, hvor bagagerummet er på størrelse med otte fodboldstadions, og bagsædet let kan rumme otte fodboldhold – sådan næsten da. Men med 620 liter, der kan udvides til 1.600 liter, er en sommerhustur med fuld oppakning intet problem, og man har oceaner af plads på bagsædet.

Den spansk drengerøv – brugttest af Seat Leon Cupra

Vi bliver også nødt til at nævne en virkelig lækker detalje, som du ikke kan undvære. Nemlig en smart LED-stribe, som starter halvvejs ved døren og løber hele vejen rundt under forruden, og det er så blæret, at det er hver en krone værd af de 3.400 kroner, det koster. Du kan selv skifte farve, og en ekstra fordel er, at blindvinkel-assistenten lyser op i LED- striben som en orange plet – den skal du så give 5.270 kroner oveni, men det er så inklusive den usikre adaptive fartpilot.

I samme genre bør du også give dig selv og din flotte spanske vogn det såkaldte coast-til-coast-baglys, hvor en stribe af rødt LED-lys binder baglygterne sammen tværs over midten af bagenden. Det følger med LED-pakken til 11.252 kroner og er bare lækkert.

Alt i alt får du et lidt mere farverigt cirkus end de andre folkevogne. Seat’en kan lidt mere end kun at være praktisk og snusfornuftigt – den er en vicevært i kedeldragt, der i sin fritid maler kunst og danser flamingo i pastelfarvet silkeskjorte.

Sådan finder du den perfekte familiebil

Læs flere nyheder, guides og anmeldelser her.

 

 

 

 

 

 

 

 

Biltorvets vurdering

plus Masser af plads Flot design ude som inde
menu Usikker fartpilot Betjening lider under manglende knapper i kabinen

Specifikationer

R4/16V turbo benzin
1498 ccm
150 ved 1500-3500 o/m
250 ved 1500-3500 o/m
Forhjul
6M
221 km/t
8,7 sekunder
16,9-17,5 km/l
130-134 g/km
620
1291 kilo
680/1500 kilo
1940 kilo
Seat Leon SP XC 1.5 TSI 284.990 kr. (testbil inkl. udstyr: )

Seat Leon på biltorvet.dk

Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Seat Leon 1,5 TSi 150 Black Line ST DSG
NYHED
Ring for pris
Seat Leon
1,5 TSi 150 Black Line ST DSG
Grindsted
15.000
2019/2020
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Seat Leon 1,4 TSi 150 Xcellence
NYHED
194.900 kr.
Seat Leon
1,4 TSi 150 Xcellence
Kolding
41.000
2017
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Seat Leon 1,4 TSi 150 Style DSG
NYHED
189.900 kr.
Seat Leon
1,4 TSi 150 Style DSG
Kolding
60.000
2017
icon-licensePlate

Nummerpladeinfo

icon-newsletter

Modtag Biltorvets nyhedsbrev