Bilproducenterne sprøjter elbiler ud – VW vil bygge luksusbil med 650 km rækkevidde, og Porsche overrasker med elektrisk crossover, der kan lade 100 km på fire minutter.

Årets biludstilling i Genève er i fuldt sprint, og nyhederne vælter ind. Der tegner sig dog allerede nu et billede af, at 2018 for alvor bliver et elektrisk år. Volkswagen har allerede gjort deres ambitioner tydelige i forhold til strøm, og med på udstillingen har de I.D. Vizzion, som de lover, vi kan se på gaden allerede i 2022.

Mere til en benzin-bællende superbil, så har danske Zenvo præsenteret en ny model med 1.193 hk

Til den tid vil den fem meter lange luksussedan have 305 hk fra to elmotorer, samt en rækkevidde på 650 kilometer. I 2025 bliver det dog for alvor vildt, for her introducerer Volkswagen en variant helt uden rat. I stedet er bilen fuldt selvkørende, og passagererne kan i underholde sig med at styre bilen og dens mange funktioner via Augmented Reality, mixed-reality-brillen (HoloLens) og stemmestyret betjening.

Augmented Reality indebærer brugen af virtuelle funktioner og displays, der er projekteret inde i bilen. Passagererne ser disse features med deres HoloLens og betjener dem via gestikulation. Bilens kommunikationsteknologi skulle være udviklet til at fungere som en virtuel assistent, der kan lære og reagere empatisk.

Koreansk rækkevidde
Her er der ikke tale om langtrækkende missiler, men i stedet den nyeste elektriske model fra sydkoreanske Hyundai. På Genève har de nemlig præsenteret den elektriske udgave af crossoveren Kona. Navnet er Kona electric, og den kommer i to forskellige versioner til Danmark i 2019. Først og fremmest er der en ’long range’ udgave med 204 hk og en rækkevidde på op til 482 km, målt efter den nye, og mere realistiske europæiske målemetode WLTD. Acceleration fra 0 til 100 km/t klares på 7,6 sek. Kan mindre gøre det, kommer Kona electric også i en lidt mere jordnær version med 135 hk og en rækkevidde på 312 km på én opladning.

Moderne sikkerhedsudstyr får simple reparationer til at stige eksplosivt

Electric ser ud som de øvrige Kona-modeller, men med en anden kølergrill, hvor stikket til ladekablet er placeret. Et nyt infotainmentsystem med otte tommer trykfølsom skærm og en ny midterkonsol adskiller interiøret. Gearstangen er erstattet af fire trykknapper: Drive, Reverse, Park og Neutral.

Overraskelsen fra Stuttgart
Porsche har overrasket ved at tage et nyt koncept med til Genève – en elektrisk crossover baseret på Panamera Sport Turismo. Modellen hedder Porsche Mission E Cross Turismo, og den er udstyret med to elektriske motorer, der tilsammen yder 598 hk. Det er nok til at sende den store stationcar til 100 km/t på 3,5 sekunder. Topfarten skulle være over 250 km/t, men Porsche oplyser ikke, hvor lang rækkevidden er, kun at man kan hurtiglade 100 kilometer på fire minutter. Ser man bort fra stationcardesignet og den hævede undervogn og kraftige hjul, så deler Porsche Mission E Cross Turismo teknik med Mission E, en elektrisk sedan, som Porsche introducerer næste år.

Vi kører Tesla Model S100D med 632 km rækkevidde

BMW’s now show
BMW’s stand bugner ikke ligefrem af elektriske biler, men de har dog bemærket, at konceptbilen, iVision Dynamics, sættes i produktion som i4. Konceptet havde en rækkevidde på 600 kilometer og 100 km/t kunne rundes på fire sekunder. BMW har endnu ikke sagt, hvornår produktionen vil starte, men blot at den skal bygges i München. BMW lover for øvrigt, at mærket vil have 25 elektriske eller delvist elektriske modeller i 2025.