En kølig weekend hos Suzuki

|

I weekenden den 5. og 6. april afholder Suzuki et både køligt og festligt Åbent Hus. Her bliver der nemlig introduceret ikke mindre end 6 nye kampagnemodeller, som alle har aircondition som standard.

Den populære og multi-anvendelige Suzuki Wagon R introduceres i en ny 1.3 Aircon version. På denne version komplementerer aircondition den i forvejen lange udstyrsliste, som blandt andet indeholder ABS med EBD, 4 airbags, aktive nakkestøtter foran, servostyring, el-betjente sideruder foran, fjernbetjent centrallås, el-betjente sidespejle og højdejusterbart førersæde. Hertil kommer det smarte bagsæde, der med et snuptag kan foldes ned i gulvet, hvorefter der bliver plads til ikke mindre end 24 ølkasser. Prisen på den nye Aircon model er beskedne kr. 139.991.

Den anden nye Aircon model er Suzuki Ignis 1.3 Aircon. Ignis er Suzuki’s lille kombinationsbil, som med sin store frihøjde og kvikke 1.3 motor på 83 HK klarer dagligdagens gøremål lige så godt som de mere udfordrende fritidsaktiviteter. Udover alt det sædvanlige udstyr som el-ruder foran, centrallås, el-spejle, servostyring, ABS, airbags etc. har kampagnemodellen også fået aircondition. Prisen for Ignis Aircon er kr. 147.990.

Suzuki Liana, der er i klasse med biler som Ford Focus, VW Golf og Toyota Corolla, bliver introduceret i 3 nye Aircon modeller. Liana 1.6 Aircon 5-dørs og Liana 1.3 Aircon, som kan fås både som 4-dørs Sedan og som 5-dørs Hatchback.Selvom Liana med et rummelighedsindeks på hele 9.136 (iflg. svenske Autograph AB) har klassens største kabine, er den alligevel hele 40 – 70.000 kroner billigere end sine konkurrenter. Og så er Suzuki Liana endda blevet kåret som klassens sikreste bil af det amerikanske ”Insurance Institute for Highway Safety”, idet Liana i en 64 km/t off set frontal test fik maksimum karakter, og dermed slog biler som Volvo S40, VW Golf og Ford Focus.De specielle Aircon modeller har udover aircondition fået fjernbetjent centrallås, mens 1.6 også har 15” alu-fælge. Og priserne starter fra kun kr. 164.990.

Den 6. og sidste kampagnemodel er Danmarks vel nok mindst kedelige familiebil. Det drejer sig om Suzuki Grand Vitara 2.0 Aircon.

Her er der tale om en ægte 4x4 med full frame chassisramme og reduktionsgear, hvilket sikrer at Grand Vitara kan klare selv store udfordringer off-road. Grand Vitara har Drive Select 4-hjulstræk, som kan kobles til og fra efter behov under kørslen, og selvom bilen er en sand off-roader, er den både familievenlig og komfortabel i kraft af sin udstyrsliste med aircondition, el-ruder, centrallås, el-betjente sidespejle, splitbagsæde med justerbart ryglæn og meget mere. Prisen for Grand Vitara 2.0 Aircon 5-dørs er kr. 259.990 – og det er vel at mærke inklusiv såvel bagsæde som hvide nummerplader.

I anledning af, at Suzuki er bilsponsor for den familievenlige Langelandsfestival, er der i weekenden mulighed for at vinde billetter til festivalen, der afholdes den 23. – 26. juli. Man skal blot prøvekøre en Suzuki og udfylde et testskema, hvorefter man deltager i lodtrækningen om de 2 voksen- og 2 børnebilletter, der udloddes hos hver Suzuki forhandler. I alt er der 300 billetter til en samlet værdi af 225.000 kroner på højkant i weekenden.

Suzuki på biltorvet.dk

Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Suzuki Splash 1,2 GLS aut. Aircon
NYHED
59.980 kr.
Suzuki Splash
1,2 GLS aut. Aircon
Næstved
136.000
2012
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Suzuki Ignis 1,3 SE 94HK 5d
NYHED
19.900 kr.
Suzuki Ignis
1,3 SE 94HK 5d
Horsens
149.000
2009
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Suzuki Grand Vitara 2,4 GLX
NYHED
149.900 kr.
Suzuki Grand Vitara
2,4 GLX
Ringsted
99.000
2010
icon-licensePlate

Nummerpladeinfo

icon-newsletter

Modtag Biltorvets nyhedsbrev