I uge 21 satte politiet fokus på uopmærksomhed i trafikken, og statistikken viser, at vi er bedre til at lægge telefonen fra os, mens vi kører – men der er stadig plads til forbedring.

Vi kender det alle sammen. Selvom de fleste biler i dag har systemer, der kan koble telefonen op, så man ikke skal tale i den, så er der nu flere ting end nogensinde, som får telefonen til at bimle og bamle. Var det en SMS fra datteren, en mail fra chefen, en messenger-besked, en snap, et like, og sådan fortsætter listen. Men når uopmærksomhed er en afgørende faktor i en tredjedel af alle trafikulykker, så er der god grund til at lade telefonen være. Faktisk anslår Rigspolitiet, at vi i gennemsnit foretager os distraherende ting i 30 procent af den tid, vi kører bil.

Austostole bliver bedre

Men det bliver faktisk bedre, viser tal fra Rigspolitiets Nationale Færdselscenter. I 2014 fik 43.661 bilister en bøde for at tale i håndholdt mobil. I 2017 var tallet halveret til 19.961 bilister.

Kør bil, når du kører bil
I uge 21 i maj gennemførte politiet en landsdækkende målrettet indsats mod uopmærksomhed i trafikken. Selvom telefonen er nærliggende, så kan uopmærksomhed være flere ting, lige fra at indstille GPS’en, eller være stresset til larmende børn.

Sådan får du DAB i din brugte bil

Ved kontrollerne blev der i perioden standset 2014 køretøjer, og der blev konstateret 756 forseelser, heraf benyttet håndholdt mobiltelefon – 172. Manglende brug af sikkerhedssele – 152. Kørsel frem for rødt/gult lys – 30.

Gode råd
Drop mobilen og sociale medier, når du kører bil.

Hold ind til siden, hvis du skal indstille din GPS eller ringe.

Hold ind til siden og få ro i bilen, hvis børnene er urolige og kræver din opmærksomhed.

Forhadte fartkontroller virker faktisk

Lad være med at lede efter ting, du taber. Kør ind til siden - eller vent til du kommer frem.

Kig på trafikken, også mens du taler med dine medpassagerer.

Få andre i bilen til f.eks. at skrue låget af din vandflaske, taste på GPS, række dig solbriller etc.