Bilen har været hos os længe og er blevet en integreret del af vores hverdag. Varebilen tog vi næsten lige så hurtigt til os, da den muliggjorde en i mange tilfælde mere praktisk tilgang til transport af gods i forhold til hestevognen. For 100 år siden introducerede Ford deres første varebil. Navnet var Ford Model TT og den blev bygget med udgangspunkt i den ikoniske Model T, og er forfader til nutidens moderne varebiler, heriblandt Ford Transit.

Model TT var den allerførste model Ford byggede som varebil. Den var både længere og stærkere end Model T, og havde - ud over gods - også plads til chauffør og én passager.

Motoren blev startet ved hjælp af et drejehåndtag ude foran på varebilen. Standarddækkene var af massiv gummi, men der kunne dog tilvælges luftdæk, hvis man ønskede den bedste komfort og mest behagelige køretur.

Transit - det bedst sælgende varebilsmærke i Europa.
Der er sket meget siden de glade Model TT dage og i dag er Ford Transit det mest solgte varebilsmærke i Europa. Faktisk tilbyder Ford en omfattende portefølje af varebiler der udover Transit også inkluderer Transit Custom, Transit Connect, Transit Courier, Galaxy varebil og pickupen Ranger.

”Det er fascinerende at selv om nutidens varebiler på mange måder har udviklet sig med flere lysår siden Model TT, løser varebilerne i princippet præcis den samme opgave som de har gjort de sidste 100 år, nemlig at levere en fleksibel løsning for fragt på gader og stræder.”, siger chefen for varebiler i Ford Europa, Hans Schep.