Ford

Godt nyt til Fords servicekunder

|

Først kom Ford Prissikring, som punkterede fordommen om, at autoriseret service er dyrere end uautoriseret service. Nu sætter Ford endnu engang trumf på ved at tilbyde luksus-vejhjælp til alle Ford-ejere, som lader deres bil servicere på et Ford-værksted uden, at det koster en krone.

 
Ford Assistance Plus hedder den nye, udvidede vejhjælps-pakke, som blandt andet omfatter 24-7 assistance i hele Europa, reparation på stedet, bugsering til værksted, erstatnings-bil, gratis overnatning og hjemtransport. Alt dette bliver nu en naturlig forlængelse af service-eftersynet på et Ford-værksted. Alle Ford-ejere får 12 måneders Ford Assistance Plus med i købet, når de får udført service eftersyn hos Ford. Og det uanset bilens alder og service-historik.
 
Marketingchef for eftermarkedet hos Ford Motor Company A/S, Helle Mathiasen Dam, lægger ikke skjul på, at det nye initiativ skal bidrage til at fastholde de kunder, som forlader Ford-værkstederne når deres Ford har fået 3-4 år på bagen.
 
"Vi er naturligvis interesserede i, at have så mange loyale kunder som overhovedet muligt og det får vi, når vi giver kunderne en bedre service-oplevelse. Med Ford Assistance Plus udvider vi så at sige service-oplevelsen fra værkstedet til vejen."
 
Ford Assistance Plus dækker ikke blot ved ulykker og nedbrud, men også ved selvforskyldte hændelser som for eksempel en bilnøgle, der er smækket inde.
 
"Ford Assistance Plus er et ekstra argument for at vælge Ford-service, men det handler i lige så høj grad om, at vi gerne vil gøre alle Ford-ejere opmærksomme på de fordele og den tryghed, der følger med autoriseret service. Det er ikke kun et spørgsmål om garanti og gensalgsværdi, men også om sikkerhed. Ved autoriseret service er kunderne sikret brug af originale Ford reservedele, som er gennemtestet på kryds og tværs og over lang tid. Det er sjældent tilfældet med uoriginale reservedele", siger Helle Mathiasen Dam
 
"Samtidig vil vi gerne fortælle alle Ford-ejere, at uanset hvordan man vender og drejer tingene, så er der altså forskel på autoriseret og uautoriseret service. Vores mekanikere er specialister i Ford og Ford-teknologi. De råder over alle specialværktøjer og har en viden, som i sidste ende er Ford-ejerens bedste garanti for korrekt udført arbejde."
 
Ford Assistance Plus og Ford Prissikring er led i en større omorganisering af hele Fords servicekoncept.
 
"Det handler om at give kunderne en unik og individuelt orienteret service-oplevelse, uanset om det foregår på et Ford-værksted i Brønderslev eller på en motorvej i Bayern. Fra udgangen af 2013 skal Ford simpelthen være synonym med markedets bedste service", siger Helle Mathiasen Dam.

 

Ford på biltorvet.dk

Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Ford Focus 1,6 TDCi 115 Titanium
NYHED
119.900 kr.
Ford Focus
1,6 TDCi 115 Titanium
Kalundborg
87.000
2013
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Ford Fiesta 1,4 Trend 80HK 5d
NYHED
19.900 kr.
Ford Fiesta
1,4 Trend 80HK 5d
Ribe
181.000
2005
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Ford Fiesta 1,0 Trend Plus Start/Stop 80HK 5d
NYHED
89.900 kr.
Ford Fiesta
1,0 Trend Plus Start/Stop 80HK 5d
Risskov
35.000
2016
icon-licensePlate

Nummerpladeinfo

icon-newsletter

Modtag Biltorvets nyhedsbrev