Superstjernen Mark Wahlberg er ikke tilfreds med at have Hollywood-skuespiller på CV’et – nu har han købt en Chevrolet-forhandler i Ohio.

Mark Wahlberg har efterhånden en lang mere eller mindre glorværdig karriere bag sig. Som ungdomsrod i den fattige del af Boston stjal han blandt andet biler, men efter en tur i brummen lagde han stilen om og fik først stor succes som rapper og senere, hvor han nok er bedst kendt, som skuespiller. Men det er ikke nok for den driftige fyr, som nu også kan skrive bilsælger til CV’et.

Genvej til drømme – køb en McLaren Senna for 52.000 kroner

Mark Wahlberg har nemlig i et partnerskab åbnet en efter danske standarder kæmpe Chevrolet-forretning i Colombus, Ohio sammen med forretningsmanden Jay Feldman, der i forvejen ejer otte Chevrolet-forretninger i Michigan. Om springet ind i bilverdenen forklarer Mark Wahlberg.

Volvos biler har langt flere fejl end Ford og Kia

- Jeg er løbende på udkig efter måder at forny mit brand på og engagere mig i virksomheder, jeg er lidenskabelig over for. Jeg elsker biler og chancen for at arbejde sammen med en erfarenforhandler som Jay og repræsentere et ikonisk mærke som Chevrolet inspirerede mig til at involvere mig.

Flere tusinde biler
Forretningen i Colombus har en inventarliste på over 3.200 biler, som får de fleste danske forhandlere til at virke som vejkantsbod med nye kartofler. Men hollywoodstjernen stopper ikke her, for der er planer om at udvide med en forretning mere, som stjernen er i gang med at lede efter.

James Bonds firmabil er til salg

Udover bilforretningen er Mark Wahlberg allerede medejer af burgerrestaurantkæden Wahlburgers, som findes over hele USA, i Canada og Storbritannien.

Mark Wahlbergs mest kendte bilfilm tæller blandt andet The Italian Job, hvor han sammen med en lang række andre Hollywoodskuespillere bruger en række Mini Coopere til et stort tyveri. Også filmen Transformers: Age of Extinction har masser af action og biljagter, hvis du er mere interesseret i Mark Wahlbergs karriere som skuespiller end som bilforhandler.