Ny Fiat Fullback

|

Fullback er det robuste modelnavn på Fiat Professionals nye pickup i mellemklassen, som er klar til at gøre sit indtog på det danske marked til sommer. Den præsenteres på 2015-udgaven af Dubai International Motor Show, der er den største biludstilling i Mellemøsten og Nordafrika.

Den nye model, der er Fiat Professionals første større pickup, placerer sig i en klasse af biler, der er stigende interesse for, også på det danske marked. Alene sidste år blev der solgt 675.000 af denne type pickups i Europa, Mellemøsten og Afrika. I Danmark er salget af pickups steget med 25 procent i forhold til sidste år.

Den nye Fiat Fullback kommer, på linje med de bedste af konkurrenternes, i et komplet udvalg af størrelser, motorer og bl.a. som enkeltkabine, forlænget kabine, dobbelt kabine samt som chassis. Der kan yderligere vælges mellem tre udstyrsniveauer. Det endelige danske modelprogram er endnu ikke fastsat.

Hvad angår motorerne, er der masser af arbejdskraft at hente. Fullback’en leveres med en 2,4 liters turbodieselmotor i to varianter med henholdsvis 150 hk og180 hk. Derudover kan der vælges mellem en ny sekstrins manuel gearkasse eller femtrins automatgear. Endelig kan man vælge mellem baghjulstræk eller træk på alle hjul.

Alle versioner har en maksimal højde på 1780 mm og en bredde på op til 1815 mm med en akselafstand på 3000 mm. Længden varierer afhængig af konfigurationen, ligesom rumfanget af bilens lad gør. Bilens nyttelast er op til 1100 kg.

Modelnavnet Fullback refererer til nøglepositionen i de krævende sportsgrene som amerikansk fodbold og rugby. Det signalerer en pålidelig bil med en stærk konstruktion, som tåler lidt af hvert. Selvom den især henvender sig til professionelt og erhvervsmæssigt brug, er den ligeså anvendelig, velkørende og praktisk til fritidsbrug.

Med mere end hundrede års historie bag sig og et stærkt renommé blandt varebiler, anser Fiat Professional lanceringen af den nye pickup som et naturligt skridt fremad og en udvidelse af det eksisterende modelprogram.
 

Fiat på biltorvet.dk

icon-licensePlate

Nummerpladeinfo

icon-newsletter

Modtag Biltorvets nyhedsbrev