Det første, der fanger øjet, når man sætter sig ind i den nye 3008, er et spektakulært og næsten futuristisk instrumentbord. Det er PEUGEOTS nyeste generation af mærkets i-Cockpit, som er en helt ny fortolkning af det traditionelle instrumentbord, der forener intuitiv betjening med en passioneret high-tech køreoplevelse.

Det sporty rat er gjort endnu mindre og er blevet ændret, så det nu er fladt foroven og forneden, hvilket giver et bedre greb og ikke mindst maksimal udsyn til instrumenterne samt mere benplads.
I midten af instrumentbordet er placeret en 8” touch skærm, som minder om en tablet. Den er akkompagneret af 6 elegante pianotangenter, der fungerer som ”vippekontakter” og giver nem adgang til funktioner som radio, aircondition, navigation, indstillinger, telefon og mobilapplikationer.

Head-up instrumenteringen består af en high-res 12.3” skærm med digital speedometer, omdrejningstæller etc. Den futuristiske grafik kan tilpasses og personaliseres efter førerens ønsker. Der er fem forskellige udtryk, som kontrolleres via en knap på rattet, bl.a. ”Personal mode”, som giver føreren mulighed for at få vist en række forskellige informationer som navigationsinstruktioner, driving assistance systemer, motor parametre, trip computer etc. Hver setting er understreget af animationer og lys, som er en visuel nydelse.

Systemet indeholder desuden MirrorScreen, induction Smartphone recharging og 3D connected navigation. Mirror Screen funktionen er kompatibel med MirrorLink (til Android), Android Auto og Apple Carplay og man kan således få adgang til de apps og funktioner fra sin smartphone, som kan være nyttige bag rattet – det kan være rutevejledninger, at sende og modtage sms´er via Siri stemmekontrol eller lytte til sin foretrukne playliste.

Men det nye PEUGEOT i-Cockpit stopper ikke der. Eftersom køreglæde stadig er en af PEUGEOTs kerneværdier, tages sanseoplevelserne et skridt videre med i-Cockpit Amplify, hvor næsten alle sanser bliver vakt:

Synet, ved at variere lysstyrken i kabinen og farverne på skærmene

Hørelsen, ved forskellige lydindstillinger

Følesansen, ved indbygget massage i sæderne (op til fem programmer)

Lugtesansen, ved en duft diffuser

Interiøret i den nye 3008 er unik for markedet og understreger PEUGEOTs move up-market strategi, idet det nye i-Cockpit vil være standardudstyr.

SUV design med et PEUGEOT twist

Ved første øjekast hersker der ingen tvivl om, at den nye 3008 er en SUV – den rummer alle de karakteristika, som definerer denne type bil:

En lodret front

En lang flad motorhjelm

En høj sidelinje

Beskyttelsespaneler hele vejen rundt (ved kofanger, hjulkasser og dørpanler)

Store hjul

Hævet frihøjde

Tagrælinger

Men den nye 3008 nøjes ikke med at inkorporere disse karakteristika - den kombinerer dem med et elegant design, der forener elementerne i en harmoni af velafbalancerede proportioner. Fronten har rene linjer, men er på samme tid ekspressionistisk med et mere aggressivt look, hvilket understreges af de smalle forlygter, der minder om sammenknebne rovdyrøjne. Sidelinjerne er høje, men de flydende linjer fra motorhjelmen, som integrerer dørhåndtagene, giver bilen et slankt og let udseende. Det sorte ”Black Diamond” tag er en vigtig design feature (option fra niveau 2), der bidrager til, at bilen ikke synes høj og tung, mens den understreger det dynamiske udseende.

Det moderne design fortsætter på bagenden, hvor et skinnede sort tværgående panel integrerer LED baglygterne med PEUGEOTs signatur: Tre mærker fra løvekløer, hvilket gør bilen genkendelig uanset, om det er nat eller dag.

Kraftfulde og effektive motorer

Den særlige fokus på karosseriet og vægtreduktion spiller en afgørende rolle i den konstante søgen efter reduktion af brændstofforbrug og CO2-udledning. Dette er i 3008 kombineret med et aerodynamisk design og brugen af dæk med lav rullemodstand (Ultra Low Rolling Resistance), hvilket gør den best in class, når gælder benzinmotorer.

1.2L PureTech 130 hk S&S udleder fra 115 g CO2/km, mens 1.6L THP 165 hk S&S kun udleder 129 g/km. Der tilbydes fire forskellige benzinmotorer:

- 1.2L PureTech 130 hk S&S 6-trins manuel gearkasse (en standard version samt en særlig effektiv version)

- 1.2L PureTech 130 hk S&S 6-trins automatgearkasse

- 1.6L THP 165 hk S&S 6-trins automatgearkasse

PEUGEOTs BlueHDi-teknologi betyder, at CO2-udledningen kan holdes nede på mellem 100 og 121 g/km for motorer med henholdsvis 100, 120 og 150 hk. Den nye 3008 fås med seks forskellige dieselmotorer:

-1.6L BlueHDi 100 hk S&S 5-trins manuel gearkasse

-1.6L BlueHDi 120 hk S&S 6-trins manuel gearkasse (en standard version samt en særlig effektiv version)

-1.6L BlueHDi 120 hk S&S 6-trins automatgearkasse

- 2.0L BlueHDi 150 hk S&S 6-trins manuel gearkasse

-2.0L BlueHDi 180 S&S 6-trins automatgearkasse

Den nye PEUGEOT 3008 kommer på det danske marked til efteråret 2016.