Mere end 500.000 solgte eksemplarer på verdensplan siden lanceringen i 2010 viser tydeligt, hvor populære Audi A1 og A1 Sportback er. Den kompakte A1 har nu fået frisket designet op både indvendigt og udvendigt og har samtidig fået nye endnu mere effektive motorer.

Seks motorer – både benzin og diesel – er nye eller markant videreudviklede. For første gang tilbyder Audi helt nye trecylindrede motorer – 1,0 TFSI og 1,4 TDI – der er effektive, uden at det går ud over køreglæden. Forbruget for hele motorprogrammet er faldet med op til 10 %, og motorernes ydelse rækker fra 90 hk til 192 hk. Den 7-trins S tronic-gearkasse fås til alle motorvarianter.

Den elektromekaniske servostyring er helt ny til A1. Den reducerer servofunktionen, efterhånden som bilens hastighed øges. Herudover kan dens funktion tilpasses via det nye system Audi Drive Select. Føreren kan vælge mellem flere indstillinger til tekniske komponenter som de indstillelige støddæmpere. Fælgprogrammet går op til en størrelse på 18".

Udbuddet af infotainment er udformet særligt med henblik på behovene hos yngre kunder. Topversionen er MMI Navigation plus og komponenten Audi connect inklusive biltelefon. Sidstnævnte gør det muligt at anvende onlinetjenesterne fra Audi connect i bilen og omfatter et Wi-Fi-hotspot.

Den sportslige spydspids er fortsat Audi S1 og S1 Sportback med 231 hk og det permanente firehjulstræk quattro. Sprinten fra 0 til 100 km/t klares på 5,8 sek. (S1 Sportback på 5,9 sek.). Den sportsligt afstemte undervogn gør den endnu mere adræt, og modificerede spoilere for og bag samt de fire afgangsrør betyder, at man med det samme lægger mærke til den power, som de to kompakte modeller har at byde på.

Vi vender snarligt tilbage med en omfattende test af netop Audi S1.