Corsa OPC med 192 hestes turbomotor når 225 kilometer i timen

Corsa OPC er den kraftigste Corsa, Opel har bygget. Bilen får verdenspremiere på den internationale biludstilling i Geneve tidligt i marts.

Topudgaven af Corsa med betegnelsen OPC for Opel Performance Center følger den succesfulde introduktion af den seneste Corsa model. OPC’ens 192 hk stærke turbomotor på 1,6 liter giver en acceleration fra nul til 100 kilometer i timen på 7,2 sekunder, og en tophastighed på 225 km/t. Corsa OPC kommer til at koste fra lige under 300.000 kr. på det danske marked i den billigste version.

Det maksimale omdrejningsmoment er 230 Newtonmeter, og det kan efter behov øges i en kortere periode til over 260 Nm ved hjælp af en ”overboost” funktion, der giver øget ladetryk i fem sekunder. Perfekt til en hurtig (og sikker) overhaling. 6-trins gearkasse er standard.

En sådan maskine giver naturligvis masser af kraftoverskud i enhver køresituation. F. eks. sker accelerationen fra 80 til 120 km/t i femte gear på kun 6,7 sekunder.

Gennemsnitsforbruget er 12,6 km/literen. Et moderat tal i denne magtfulde bilklasse.

En Corsa OPC skal naturligvis også være iøjnespringende og sporty at skue. Markante designelementer er f.eks. tagspoileren bagtil og de kraftige skørter på siden og foran sammen med de tydelige ventilationsgæller på siden.

Mange vil genkende Corsa OPC bagfra, når den passerer på vejen, iøjnefaldende er bl.a. den midterplacerede trekantede udstødning. Også de specielle sidespejle er et særkende for Corsa OPC.

Nu fem OPC modellinier

Køreegenskaberne er kraftigt modificeret i forhold til den almindelige Corsa. Omfattende prøvekørsler på Nürburgrings Nordschleife var basis for ingeniørernes ønske om at skabe en bil med en fremragende balance mellem adræt køremåde og fuld kontrol. Et par nøgleelementer er en stærkere bagakselprofil, ny tuning af dæmpere og fjedre, sænkning af chassis’et med 10 millimeter og en større stabilisator. ESP systemet er standard, det kan kobles fra og er tilpasset bilens sporty køreegenskaber. Den nye Corsa OPC fås med 17 tommer aluminiumsfælge med 215/45 R17 dæk, og 18 tommer med størrelse 225 dæk kan tilkøbes. Der er 308 mm internt ventilerede skivebremser foran og 264 mm skivebremser bagtil.

Kabinen er naturligvis også præget af det sporty. Med de typiske OPC dørtrin, kromomkransede instrumenter med røde visere og luftkanalerne med blå eller sølv indramning. Læderrattet er også helt specielt med en flad nederste del. Pedalerne er i aluminium. Corsa OPC har foran nyudviklede Recaro sportssæder med integrerede hovedstøtter og indbyggede sideairbags.

Introduktionen af OPC udvider Opels OPC program til fem modellinier. Topmodellen er Vectra OPC med 280 hk, den fås både som sedan og Wagon. Zafira OPC er den hurtigste multibil overhovedet og har ligesom Astra OPC 240 hestes turbomotorer. Meriva OPC har en motor som Corsa OPC ydende 180 hk og en topfart på 220 km/t. Den 5-sædede Meriva OPC er unik i det bilsegment.

Corsa OPC kommer til Danmark i foråret til 299.900 kroner for den billigste model, dog uden aircondition til 15.000 kroner. Corsa OPC kan bestilles nu.