Peugeot GarantiModel

|

Peugeot lancerer GarantiModel – et nyt kvalitetskoncept til dem som er på udkig efter en nyere brugt Peugeot.

Peugeot indfører 1. juni et hidtil uset og meget omfattende Garantikoncept for nyere brugte Peugeot’er. Kvalitetskonceptet hedder GarantiModel, og skal sikre køberen af en nyere brugt Peugeot, så bilen er næsten så god som ny. Bilen leveres med 12 måneders garanti og ombytningsret, derudover bliver den kontrolleret af FDM og klargjort, efter strenge krav, fra A til Z af den autoriserede Peugeot forhandler.

FDM Brugtbilstest fra inderst til yderst
Hver eneste Peugeot GarantiModel gennemgår FDM’s skrappe Brugtbilstest. Her måles og kontrolleres 80 vigtige punkter ved bilen, som en almindelig køber ikke selv kan undersøge. F.eks. alle hjulophæng og bøsninger, bremseskiver og bremsecylindre. Der checkes for slid, slør, utætheder, justering og andre skjulte fejl. Karosseriet kontrolleres for rust og trafikskader, og en lang række andre ting kommer også under luppen. Hvis FDM vurderer, at bilen på nogle punkter kræver reparationer, så bliver de selvfølgelig udført hos Peugeot forhandleren, inden bilen afleveres til kunden.

12 måneders garanti
Oven i får køberen hele 12 måneders garanti på bilen, selv om den er brugt. Garantien er meget omfattende og dækker bl.a. mekaniske og elektriske dele og arbejdsløn – bortset selvfølgelig fra ekstraudstyr, som ikke oprindeligt hørte til bilen. Garantien er gratis, og det eneste krav er, at køberen overholder serviceintervallerne det første år og får servicen udført der, hvor bilen er købt.

Billig serviceaftale
Det er også muligt at købe en attraktiv servicepakke, til dækning af f.eks. udgifter til sliddele, arbejdsløn ved alm. eftersyn, skift af tandrem, olie osv. Derudover giver vi også gratis kontrol for periodesyn, gratis reparation af stenskud og sprinklervæske hele året. Prisen er kun kr. 3.998,- inkl. moms, svarende til 20 øre/km ved en årlig kørsel på 20.000 km, og så giver det budgetsikkerhed! Eneste krav er, at du får bilen serviceret, der hvor servicepakken er købt.

14 dages ombytningsret
Som en ekstra service får køberen også to ugers ombytningsret, dvs. skulle køberen mod forventning fortryde købet, kan køberen finde en anden bil i samme prisklasse eller dyrere – så længe differencen betales.

A-Z klargøring
Bilen leveres perfekt klargjort. Forhandleren forlader sig nemlig ikke alene på FDM’s Brugtbilstest. Den bliver også gennemgået på det autoriserede Peugeot-værksted efter en lang liste med strenge krav til, hvordan en GarantiModel skal serviceres og klargøres. Og til slut bliver den hovedrengjort og poleret både ind- og udvendigt.

Garanti mod skjult restgæld
Peugeots GarantiModel omfatter selvfølgelig også en garanti mod skjult restgæld, således at du er sikker på, at den bil du har valgt, nu også er din.

Peugeot Finans
Finansieringen skal være som den bil, du har valgt – god til prisen. Kunden kan få op til 2 betalingsfri måneder pr. år og vælge mellem fast eller variabel rente, således at ydelsen kommer til at passe ind i budgettet.

Peugeot på biltorvet.dk

Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Peugeot 307 2,0 HDi
NYHED
9.800 kr.
Peugeot 307
2,0 HDi
Frederikshavn
296.000
2003
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Peugeot 107 1,0 i 3D 68Hk 68HK 3d
PRIVAT
29.500 kr.
Peugeot 107
1,0 i 3D 68Hk 68HK 3d
6070 Christiansfeld
119.425
2010
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Peugeot 406 3,0 TS6 stc.
NYHED
15.800 kr.
Peugeot 406
3,0 TS6 stc.
Ballerup
377.000
2000
icon-licensePlate

Nummerpladeinfo

icon-newsletter

Modtag Biltorvets nyhedsbrev