Peugeot

Peugeot og Copenhagen Climate Exchange

|

Teknologisk performance og innovation er nøgleordene, når Peugeot løfter sløret for hele tre Danmarkspremierer på The Copenhagen Climate Exchange: El-bilen iOn med nul emission, Peugeot 3008 HYbrid4 og Peugeot 207 99g.
De tre biler er håndfaste beviser på, at nedbringelsen af CO2 og udviklingen af bæredygtig mobilitet står øverst på Peugeots dagsorden.

Det er Danmarks Naturfredningsforening, der står bag den store folkelige klimamesse The Copenhagen Climate Exhange, som finder sted i Øksnehallen i København den 3.- 6. december. Målet med messen er at samle politikere, innovative virksomheder og NGO´er for at udveksle idéer og vise forskellige løsninger på den store klimamæssige udfordring, som verden står overfor.

”Biltransporten er en af de store CO2-syndere. Skal vi nedbringe vores CO2-udslip er det afgørende, at vi har fokus på at udvikle teknologier, der gør, at bilerne udleder mindre CO2. Vi er derfor glade for at lægge rammer til Peugeots tre Danmarkspremierer på vores klimamesse i Øksnehallen den 3. december”, siger Rikke Lundsgaard, der er projektleder på The Copenhagen Climate Exchange i Øksnehallen.

Der hersker ingen tvivl om, at bilindustrien bærer en del af ansvaret for klimakrisen, men Peugeots innovative biler understreger, at bilindustrien også skal ses som en del af løsningen. Miljøchef hos Peugeot Danmark, Jens Andersen, fortæller: ”Det er helt naturligt for os at deltage i den store klimamesse og derved bidrage til at sætte fokus på klimaproblematikken. Vores kernebudskab er, at der ikke kun findes en løsning, men mange forskellige løsninger, der fører frem mod en bæredygtig mobilitet.”

Fremtiden er nu: Peugeot 207 99g – iOn – 3008 HYbrid4
The Copenhagen Climate Exchange er en unik mulighed for danskerne til at opleve, at en bæredygtige mobilitet, hvor bilens CO2-footprint er tænkt ind i bilens livscyklus fra vugge til grav, slet ikke ligger langt ude i fremtiden.

Peugeots Blue Lion-modeller, som har en maksimal CO2-udledning på bare 130 g/km, er produceret på en ISO 14001 certificeret fabrik og har en genanvendelighed på 95 %.

Den største Blue Lion-nyhed er Peugeot 207 99g, der som navnet indikerer kun udleder 99 g/CO2 pr. km og kører op til 26,3 km/l. Det er Peugeots første serieproducerede model, der kommer under den magiske 100 g grænse, hvilket er opnået bl.a. ved optimeret motorstyring, glat og strømlinet undervogn, særlige lister og energisparedæk. Peugeot 207 99g kommer allerede på det danske marked medio december, hvor den også kan prøvekøres hos alle landets forhandlere.

Efter at have været pioner med verdens første el-bil er Peugeot nu tilbage med el-bilen iOn, som vises for første gang i Danmark på The Copenhagen Climate Exchange. iOn illustrerer en mobilitetsløsning, der især passer i byen, hvor den med sin venderadius på kun 4,5 meter uden problemer kan smutte rundt i trafikmylderet.

iOn er en 100 % el-bil med en ydelse på 64 hk og en maksimal hastighed på 130 km/t. Den har en komfortabel rækkevidde på 130 km, og dens lithium-ion batterier er genopladelige på 6 timer i et almindeligt 220 V stik.
iOn kommer på det danske marked i sidste halvår af 2010.

Der vil også være en unik mulighed for at opleve Peugeots innovative hybrid dieselteknologi på Peugeots stand i Øksnehallen. Peugeot 3008 HYbrid4 har en effektiv HDi dieselmotor under motorhjelmen, som driver forhjulene og en el-motor integreret i bagakselmodulet, der driver baghjulene. Resultatet er en firehjulstrukken bil, der kører langt på literen, udleder markant mindre CO2 end konventionelle biler, men som bibholder samme dynamik og køreglæde.

Peugeot på biltorvet.dk

Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Peugeot 308 1,6 BlueHDi 120 Style SW
NYHED
114.900 kr.
Peugeot 308
1,6 BlueHDi 120 Style SW
Køge
159.000
2015
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Peugeot 208 1,6 BlueHDi 100 Active
NYHED
114.900 kr.
Peugeot 208
1,6 BlueHDi 100 Active
Ringe
18.000
2016
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Peugeot 208 1,6 BlueHDi 100 Active
NYHED
109.900 kr.
Peugeot 208
1,6 BlueHDi 100 Active
Ringe
31.000
2016
icon-licensePlate

Nummerpladeinfo

icon-newsletter

Modtag Biltorvets nyhedsbrev